~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Kogebogs jagt! 27. februar 2008

Arkiveret i: Bøger,Det der ikke er opskrifter — Luna Månebarn @ 12:44 pm
Tags:

Jeg synes det er ret begrænset hvad der findes af vegetar kogebøger i Danmark. Det er i hvert fald ikke sådan at jeg falder over dem hos boghandlerne. Faktisk synes jeg de er næsten ikke eksisterende! Er det fordi jeg ikke leder godt nok?

Nå, men nu har jeg i hvert fald lånt en vegetarisk kogebog på biblioteket. (Vegetarisk kogebog af Inga-Britta Sundqvist) Den skulle være rigtig god, og det var faktisk en bog jeg ønskede mig i julegave. Der blev åbenbart søgt med lys og lygte efter den, men som før nævnt eksisterer sådanne bøger åbenbart ikke rigtigt i boghandlerne. Helt slemt står det da til hvis man vil finde en veganer kogebog. Har søgt på bibliotekets søgemaskine, men intet dukkede op.

Er der nogen der kender til gode (eksisterende ;) ) vegetar/veganer kogebøger?

itemimage.jpg

 

Vegansk yoghurt 26. februar 2008


Denne morgenmad kan laves på uendeligt mange måder. Tilsæt bare frugt såsom:

Banan, appelsin, pære, fersken, melon, brombær, æble, mango. Tilsæt også gerne noget frossent frugt, fx jordbær, hindbær, blåbær, brombær eller solbær. Det giver en lidt tykkere konsistens, og gør ”yoghurten” dejlig kold. Tilsæt tørret frugt hvis den skal være lidt sødere. Fx dadler, figner, abrikoser, rosiner eller morbær. Et skvat soja eller rismælk tilsættes hvis en mere flydende konsistens ønskes. Sidst men ikke mindst tilsættes et par spsk. Oil Of Life*. Blend!

Kom “yoghurten” i en skål og drys hvedekim, hvedeklid, havregryn, sesamfrø, solsikkerkerner eller hvad du ellers har lyst og fantasi til!

.te

.

.

* Oil of life indeholder omega 3, 6 og 9. Det anbefales at indtage 2 spsk. dagligt – bedst om morgenen.

 

Gomasio (Sesam salt) 23. februar 2008

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Glutenfri,Krydderi — Luna Månebarn @ 8:49 am
Tags:

.

Gomasio (fra japansk: goma = sesam og shio = salt) består af uafskallede sesamfrø og havsalt.

Gomasio kan købes færdiglavet i helskost/specialforretninger. Men den kan så sandelig også laves hjemme i køkkenet!

.

Ingredienser

  • Sesamfrø
  • Havsalt

.

Fremgangsmåde

Sesamfrøene ristes på en tør pande til de er gyldne og stødes derefter let i en morter. (Jeg plejer dog at bruge en stavblender.) Tilsæt havsalt efter smag og gem goma’en i en lille dåse eller beholder – klar til brug!

Gomasio er et fremragende krydderi ovenpå stort set alt, og kan med fordel anvendes i stedet for salt. Den er særdeles fremragende til fx stærke eller krydrede vegetarretter hvor der indgår ingredienser som ris, karry, kokosmælk eller linser – I gulerods/selleri/æblesalat, og i kold grøn bønnesalat…

Image Hosted by ImageShack.us

Frøenes sunde egenskaber

De uafskallede frø har et langt større indhold af jern og kalcium end de afskallede.
Kalium og magnesium indholdet er også lidt højere i de uafskallede frø.

Sesamfrø indeholder rigtig meget kalcium. Meget mere end fx letmælk.

Sesamfrø: 959 mg kalcium pr. 100 g.

Letmælk: 122 mg kalcium pr. 100 g


 

Bønne deller 3. februar 2008

Arkiveret i: 3. Efterår,Alle veganske opskrifter,Bønner,Fedtfattig,Pålæg — Luna Månebarn @ 6:44 pm

Ingredienser:

  • 150 g. hvide bønner (I blød natten over)
  • 1 lille revet gulerod (ca. 50 g.)
  • 1 lille revet rødbede (ca. 50 g.)
  • 2 spsk. rasp
  • ½ finthakket løg
  • Urtesalt
  • 1 spsk. sojasauce
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  • Kog bønnerne i ca. 45 min og blend dem let med en stavblender. (Der skal stadig være synlige hele bønner i massen) Tilsæt revet gulerod, rødbede, løg, raps, salt og peber… Form dem til deller og steg dem på en varm pande til de har fået skorpe. Bag dem evt helt færdige i ovnen ved 200 grader i 10 min. (ca. 187 kcal pr. 100 g.)

hpim2585blog.jpg

Spis dem som de er, kolde på et stykke ristet rugbrød, eller i pitabrød med masser af frisk grønt til!

 

Æble/rabarber Crumble 2. februar 2008

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Børnevenlige opskrifter,Frugter og bær,Kage — Luna Månebarn @ 9:44 am

Denne dessert er nem og rigtig lækker! Jeg har lavet en rigtig mange gange efterhånden, og finder at den kun har godt af at man ikke følger opskriften 100 % men er rundhåndet med krydderierne og prøver sig frem! Kagen er også kendt som “smuldredej kage”.

Æblerne kan med fordel blandes med anden frugt såsom pære, solbær, blåbær, fersken eller rabarber som på billedet.

.

.

Ingredienser (til 6-7 personer)

  • 3-4 æbler (gerne af forskellig sort og syrlighed)
  • 1-2 stænger rabarber i skiver kogt et par min med lidt sukker
  • 200 g. plantemargarine *
  • 150 g. muscovado (Uraffineret rørsukker – Kan købes i helsekost butikker)
  • 50 g. havregryn
  • 200 g hvedemel mel (noget af melet kan erstattes af grahamsmel)
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 1 stang vanilje eller 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 – 1 ½ tsk. havsalt (vigtigt – fremhæver smagen!)
  • Evt. en håndfuld rosiner og nogle halve ristede mandler

* Følgende plantemargariner er veganske:

.

Nutana (Føtex)

Fri (Kvickly, Irma)

Ama’s økologiske

Flydende Becel  – den gule (Føtex, Fakta)

.

Fremgangsmåde

Skræl og skær æblerne i små både og læg dem i et ildfast fad. Bland dem med de letkogte rabarberstykker. Brug derefter fingrene til at smuldre mel, havregryn og margarine i en skål. Dejen skal klumpe sammen når du krammer den, men være mulig at smuldre igen. (Tip! Noget af plantemargarinen kan erstattes med æblegrød, for en fedtfattigere udgave!) Tilsæt muscovado sukker, stødt kanel, stødt nellike og vaniljekorn/vaniljesukker. Bland ca. 1 spsk. Muscovado sukker i æblerne, og drys rosiner og mandler henover. Læg forsigtigt smuldredejen ovenpå æble bådene, og pres ikke smuldredejen ned over frugten. Der må gerne stikke et par æbler op, og æbleskiverne skal gerne begynde at boble mellem smuldredejen eller i kanten af fadet…

Serveres evt. med en klat vegansk flødeskum ved siden af.

.

.

Bages midt i ovnen ved 200 grader i 45 – 60 min
 

 
%d bloggers like this: