Aka: “Verdens Bedste Tærte”
Ingredienser:
Vegansk tærtedej
- 60 g. koldt vand
- 40 g. god koldpresset rapsolie
- 1 tsk. havsalt
- 55 g. grahamsmel
- 90 g. hvedemel
- 4-5 broccoli buketter
- 4-5 små kartofler (fx asparges kartofler)
- 2 gulerødder
- 5-6 store champignon
- ca. 50 g. røget tofu i tern (Købt i “Ganefryd”)
- 1 stort fed hvidløg
- 50 g. helbladet spinat (optøet)
- Sojafløde på gefühl
- Godt med friskkværnet peber
- Havsalt eller evt. urtesalt efter smag
- 1 spsk. sojasauce
Fremgangsmåde:
Start med tærtedejen… (Den er fantastisk nem at lave – Følg blot opskriften) Det er en god idé at bruge en digital vægt så resultatet bliver præcis. Forbag ved 250 g. i 20 min. Husk at prik med mange huller. I mellemtiden forberedes fyldet. Skær kartofler og gulerødder i mindre stykker og kog i 10-15 min i letsaltet vand. Skær tofuen i små tern, broccoli i mindre buketter og champignon i tynde skiver… Start med at stege tofuen i olie på en god varm pande. Tilsæt sojasauce. Derefter broccoli og til sidst champignon.
På dette tidspunkt burde kartofler og gulerødder være tilpas “udkogte” og mases nu med en gaffel. (husk lige at hælde vandet fra først
) Det skal ikke blive til kartoffelmos men skal blot ligne noget nogen har trådt på en del gange… Tilsæt sojafløde, salt og peber. Denne masse blandes nu med de øvrige grøntsager på panden. Tilsæt nu også spinat, presset hvidløg og lidt mere sojafløde hvis der er brug for det…
Nu til det sjove! Det hele skal mases ned i den forholdsvise lille tærteform… Det kan virke umuligt, men bare mas godt til! Tærten skal være kompakt og mættende.

Bag tærten “færdig” i 10-15 min ved 250 grader. Den er jo egenligt færdig da der ikke er noget langsomt æg i som skal stoppe med at være smattet, men den bliver ekstra sprød og brun af det.
Opdatering: Smager formidabel kold dagen efter! (Hvis man da kan lade være med at æde det hele om aftenen)

Siden jeg blev veganer, har jeg virkelig savnet en god tærte. Jeg har forsøgt et par gange og resultatet er da blevet ok. Men ok er slet ikke godt NOK! Din opskrift ser superlækker ud og jeg glæder mig til at prøve den.
For pokker – nu kan jeg jo ikke koncentrere mig om at tænke på andet end mad!
Nu har jeg prøvet at lave din tærte(dog med andre grønsager). Den er simpelthen super-super-superlækker! Det er den bedste veganertærte jeg nogensinde har fået og det er helt sikkert, at der bliver lavet mange tærter i løbet af de næste par måneder. Tusind tak for en fantastisk opskrift!
Velbekomme Jens – det er dejligt at kunne dele mine gode opskrifter med andre. Når jeg tænker på hvordan jeg lavede tærte engang i forhold til nu, bliver jeg nød til at krumme tæer en smule. Det var nu ikke fordi det ikke smagte øhh “godt” – men købe tærtedej med masser af pisket æg slår på ingen måde en god veganertærte med en hjemmelavet sprød grahamsbund!
Oj-oj-oj … det ser godt ud.
Jeg skal i vores lokale ‘vegetar-buffet-klub’ om et par dage, og havde tænkt på at lave en pirog.
Så jeg google’de en gang og fandt din opskrift.
Den ska’ prøves …