Ingredienser
- 100 g. røde linser
- 350 g. kartofler (ca. 2-3 store melede)
- 100 g. broccoli
- 100 g. gulerod
- 100 g. rødbede
- 1 lille løg
- 1-2 fed hvidløg
- 1 tsk. karry
- Friskkværnet peber
- 2 spsk. rasp
- 2 spsk. sojasauce
Fremgangsmåde
Skyl de røde linser i koldt vand og kog dem i 5-7 min. Hæld overskydende vand fra og lad dem køle af. Skær kartoffler og broccoli i mine stykker og kog dem helt møre. Riv gulerødder og rødbede i en skål og tilsæt de røde linser når de er fingervarme. Hak løget fint og tilsæt også salt, peber, rasp, sojasauce og karry.
Når kartofler og broccoli er møre hældes vandet fra og de moses let med en stavblender. Det skal ikke blive helt til mos men stadig have noget bid. Bland kartoffel/broccoli “mosen” og linseblandingen og hæld det hele i en smurt form eller et fad. Bag ved ca. 200 grader i 45 min – eller til postejen har fået en gylden skorpe.

