~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Quinoa salat 30. maj 2008

Arkiveret i: 2. Sommer,Alle veganske opskrifter,Fedtfattig,Glutenfri,Quinoa,Salater — Luna Månebarn @ 7:58 pm

.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 1 dl quinoa
  • 1 rød peberfrugt
  • 50 g. agurk
  • 2-3 soltørrede tomater eller paprika
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. Mango Chutney
  • Hvid Balsamico

.

Fremgangsmåde

Kom 1 dl. Quinoa i en gryde med 2 dl vand og bring i kog. De skal have ca. 15 min. (Tilsæt salt til vandet) Når den er færdig afkøles den på en flad tallerken og blandes derefter med peberfrugt og agurk i tern, og soltørret tomat eller paprika i strimler. En marinade blandes af Mango Chutney, hvid balsamico og hvidløg – og blandes i.

.

Server med lynstegte asparges eller andre sprøde grøntsager og drys med fx. cashew nødder eller ristede græskarkerner…

.

.

 

.

.

.

 

“Byt En Klud” (Et socialt genbrugsgilde) 26. maj 2008

Arkiveret i: Arrangementer,Det der ikke er opskrifter,Genbrug — Luna Månebarn @ 7:11 pm
Tags: ,

Jeg har sammen med 3 veninder fra mit studie taget initiativ til et stort genbrugsarrangement som forløber på søndag – (dvs. d. 1 juni) kl. 12.00 i Vennelystparken i Århus. Arrangementet er for kvinder i alle aldre og går ganske enkelt ud på at vi mødes, og bytter tøj!

Beskrivelse:

Mød op og bred dit genbrugs-byt ud i græsset – herefter er der frit skue til alle herlighederne. Finder du noget du kunne tænke dig at få fingrene i, ”inviterer” du blot indehaveren af ejendelen (og ”boden”) til et kig blandt dine egne klude og I aftaler derefter indbyrdes at bytte.

Inviter dine gode veninder og tilbring et par timer sammen med dem (og alle os andre skønne kvinder) i naturskønne omgivelser.
Da dagen selvfølgelig holder tørt og sommeren er ovre os – opfordres I til at medbringe tæpper, noget drikkelse og evt. en madpakke til denne fantastiske dag!

NB: Inviter gerne veninder med forskellige tøj-smage og tøj-størrelser så der er god variation af tøj.

”Byt En Klud” er ganske gratis at deltage i – så kom frisk!

Vi har oprettet en event på facebook – hvis du har lyst til at deltage kan du tilmelde dig her!

(Hvis du ikke har en facebook profil er du også mere end velkommen… ;) Skriv evt. til mig her på bloggen.)

 

Pizza-tærte 20. maj 2008

Arkiveret i: 2. Sommer,Alle veganske opskrifter,Aubergine,Kartofler,Tærter — Luna Månebarn @ 8:47 am

Denne opskrift kombinerer min yndlings konsumering: Pizza og tærte! Det lækre fyld fra pizzaen og den guddommelige og sprøde tærtebund…

.

Ingredienser (til 2 personer)

.

Tærtedej

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. olivenolie
  • 1 tsk. havsalt
  • 55 g. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel

.

Fyld

  • 2 kartofler (gerne melede)
  • ½ aubergine
  • 4-5 champignon
  • ½ rød peberfrugt

.

Ajvar sauce

  • 4 spsk. Ajvar
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber

.

Fremgangsmåde

Skæl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg skiverne på en bradepande med bagepapir sammen med skiver af aubergine og pensel med en marinade af 1 spsk. olivenolie, 1 spsk. citronsaft og 2 spsk. sojasauce. Champignon og peberfrugt skæres i skiver og steges på en pande. Bages højt i ovnen ved 200 grader i 10-15 min.

Lav tærtedejen og rul den ud med en kagerulle. Placer en skål ovenpå dejen og skær rundt om den. Der skulle gerne blive 4 pizza-tærte stykker af dejen. Prik stykkerne med en gaffel og forbag dem i ca. 15 min ved 200 grader. (De skal blive let sprøde)

Når pizza-tærte bundene er forbagte, smøres et lag Ajvarsauce på dem og de dekoreres med fyldet og bages yderligere i ca. 10 min ved 200 grader. Kan med fordel serveres med vegansk ostesauce på toppen!

.

.

.

.

.

 

Foie Gras salg stoppet! 1# 19. maj 2008

Arkiveret i: Det der ikke er opskrifter,Forbyd Foie Gras — Luna Månebarn @ 2:18 pm

I januar i år gjorde rigtig mange mennesker en stor indsats for at stoppe salg af foie gras i Salling Ålborg. Ved at skrive e-mails og ringe personligt – og det lykkedes! Salling Ålborg fjernede ders foie gras fra deres hylder. Desværre fandt jeg ud af at salget stadig forgik i Salling Århus. Jeg blev derfor enig med mig selv om at jeg ikke ville handle der så længe jeg fandt foie gras på hylderne. Men det fortsatte, så i lørdags skrev jeg følgende til Salling:

”Jeg er meget ked af, at I som et varehus der promoverer jeres varer ved hjælp af økologi, velfærd og kvalitet, vælger at støtte dyremishandling og totur af dyr. Jeg taler selvfølgelig om jeres salg af foie gras, som bekendt ikke er forbudt at sælge i Danmark, men som støtter en grov udnyttelse af dyr, og en industri som burde forbydes. Jeg ønsker ikke at handle i jeres varehus så længe foie gras findes på jeres hylder. Jeg håber inderligt at denne mail kan få jer til at ændre kurs og sende et signal til de danske forbrugere om at dyremishandling IKKE kan købes på dåse.”

I dag har jeg fået svar:

”Mange tak for Deres henvendelse vedr. Sallings Delikatesses salg af foie gras. Trods mange kunders efterspørgsel har vi med baggrund i Deres henvendelse besluttet at vi fremover ikke vil sælge foie gras i vores delikatesse afdeling.”

Med venlig hilsen
for F. Salling A/S
Hans Hansen
Direktør

Er bare så glad! Nu vil jeg selvfølgelig holde øje med at Salling rent faktisk fjerner det. Men det tyder på at min boykot er ovre.

Til slut – et lille propaganda billede af et af de væsner det hele handler om… ;)

NB:

(Til facebook nørderne) Jeg har oprettet denne gruppe: “Forbyd Foie Gras i Danmark”

 

Postej af grønne linser 16. maj 2008


Ingredienser

  • 200 g. grønne linser
  • 500 g. kartofler (melede)
  • 100 g. gulerødder
  • 100 g. broccoli
  • 150 g. løg
  • 200 g. champignon
  • 2-3 spsk. sojasauce
  • Salt og peber
  • 3 spsk Ajvar (Kan udelades)

.

Fremgangsmåde

Skyl de grønne linser i koldt vand og kog dem i 4 dl letsaltet vand i 20 min . Skræl gulerødder og kartofler og skær dem i mindre stykker. Kog dem sammen med broccolien (ligeså i letsaltet vand) i ca. 10 min. Når de er møre blendes de let med en stavblender. Dog ikke til en fin mos. Der må gerne være små ”chunks” af gulerod og kartoffel. Hak løg og champignon fint – og bland alle ingredienser i gryden med linser. Smag til med salt, peber, sojasauce og evt. Ajvar.

Bag midt i ovnen ved 200 grader i 45 min…

.

Der bliver en stor portion af denne opskrift, nok til mange dage hvis postejen bruges som pålæg!

.

.

.

.

.

 

 
%d bloggers like this: