Månebarnet

Ovnbagt aubergine maj 4, 2008

Disse aubergine skiver er super lækre som tilbehør præcis som de er, men kan også bruges kolde som pålæg, som fyld i fx pitabrød, i vegetariske dürüm-ruller, som pandekage eller burger fyld. Hjemme hos os bliver de dog ofte brugt som pizza topping!

Ingredienser

  • 1 hel aubergine
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk sojasauce
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk. hvidløgspulver (Ikke granulat!)
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt

Skær auberginen i ca. 1 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bland ingredienserne til marinaden og pensel skiverne på begge sider.

Bag dem i ca. 10 ved god varme (ca. 250 grader højt i ovnen) Drys med groft fingersalt når de er færdige…

Kan også grilles…

 

5 Responses to “Ovnbagt aubergine”

  1. jensdrejer Says:

    Hej Luna.
    Off-topic! Jeg har lige set alt det du har lavet med “Vegetar – hvordan” og “Vegetar – hvorfor”. Er det nyt – eller er det bare mig som ikke har set det før?

    Whatever – jeg har læst det hele igennem og det er enormt godt. Det er seriøst og nemt at forstå, uden nogen former for sludder og vrøvl.

    I stedet for semi-vegetar, kan jeg dog bedre lide udtrykket pseudo-vegetar. Jeg mener at det er mere præcist – men det er selvfølgelig ikke så høfligt. ;)

  2. Luna Says:

    Hej Jens (Off topic)

    Yes – det er ret nyt. Det er stadig under udvikling, men er glad for at du kan lide det. :)

    Det aller nyeste på stammen er dog “sundhed som vegetar” og det er også et arbejde i proces. Det er lidt af et detektiv arbejde, især fordi jeg gerne vil anføre korrekte tal osv, men det er ret spændende.

    Har ikke hørt begrebet pseudo-vegetar før, men vil da helt sikkert tilføje det. Det dækker ret godt…

    Luna

  3. Jakob Smith Says:

    Den her opskrift var lige, hvad jeg ledte efter.

  4. Månebarnet Says:

    Hej Jakob

    Godt du kunne bruge den. Ovnbagte auberginer er fantasiske. Men pas på! Man bliver afhængig af dem. ;)

  5. Jakob Smith Says:

    Ja, de blev ganske gode.


Leave a Reply