Min kæreste og jeg havde vores første grill-aften i lørdags. Det var desuden min første grill oplevelse som vegetar – Og jeg må sige at den blev meget vellykket…
Vi tog tidligt ned i byen og købte en masse lækkerier vi kunne grille. Kartofler, grønne asparges, aubergine og peberfrugt. Jeg forslog min kæreste at han købte noget kød han kunne grille til sig selv, men han fandt ikke noget han ville have. I stedet fandt vi en ”Helsam” og købte nogle vegetariske “snyde-bøffer”. De var ikke ligefrem billige – men vi ville da lige prøve dem tænkte vi. De viste sig senere at være det mindst interessante ved vores festmiddag. Faktisk passede de slet ikke ind i vores grøntsags-orgie, og for mig smagte de lidt for meget af kød og jeg måtte levne næsten halvdelen. Som tilbehør fik vi mozzarella/basilikum salat og bruchetta med brieost og rosmarin.

Dild-Kartofler På Grill
Ingredienser (4 personer)
- 2-3 store bagekartofler
- 2 spsk. olivenolie
- ½ spsk. citronsaft
- ½ frisk chili
- 1 fed presset hvidløg
- Frisk dild efter smag
Fremgangsmåde
Kog kartoflerne (med skrald på) til de er næsten møre. Lad dem køle af så du kan skære dem i ca. 1-1 ½ cm tykke skiver. Pensel med marinaden. Gerne i god tid inden kartoffelskiverne skal på grillen. Grill dem på begge sider til de har fået flotte striber, drys dem med fingersalt og dæk med sølvpapir.

|
|
|
|
Grillet Bruchetta Med Brie Og Rosmarin

Ingredienser (2 personer)
- 4 skiver ciabatta brød
- 10-12 skiver brie
- 2 spsk. olivenolie
- Frisk rosmarin efter smag
Fremgangsmåde
Pensel bruchettaerne på begge sider med olivenolien. Grill dem først på den ene side. Læg brien og den friske rosmarin på den grillede side mens den anden side grilles.

