Denne opskrift kombinerer min yndlings konsumering: Pizza og tærte! Det lækre fyld fra pizzaen og den guddommelige og sprøde tærtebund…
Ingredienser (2 personer)
Vegansk tærtedej
- 60 g. koldt vand
- 40 g. god koldpresset rapsolie
- 1 tsk. havsalt
- 55 g. grahamsmel
- 90 g. hvedemel
Fyld
- 2 kartofler (gerne melede)
- ½ aubergine
- 4-5 champignon
- ½ rød peberfrugt
Ajvar-blanding
- 4 spsk. Ajvar
- 1 spsk. citronsaft
- 1 fed hvidløg
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Skæl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg skiverne på en bradepande med bagepapir sammen med skiver af aubergine og pensel med en marinade af 1 spsk. olivenolie, 1 spsk. citronsaft og 2 spsk. sojasauce. Champignon og peberfrugt skæres i skiver og steges på en pande. Bages højt i ovnen ved 250 grader i 10-15 min.
Lav tærtedejen og rul den ud med en kagerulle. Placer en skål ovenpå dejen og skær rundt om den. Der skulle gerne blive 4 pizza-tærte stykker af dejen. Prik stykkerne med en gaffel og forbag dem i ca. 15 min ved 200 grader. (De skal blive let sprøde)
Når pizza-tærter bundene er forbagte, smøres et lag Ajvar på dem og de dekoreres med fyldet.
Bages i ca. 10 min ved 200 grader


Sikke en dejlig opskrift. Skønt med ny inspiration. Men hvad er Ajvar?
Ajvar er en relish som består af blendet rød peberfrugt, chili, hvidløg og aubergine. Den kan købes (på glas) hos etniske grønthandlere til ret billige penge, eller man kan selv lave den. Jeg har linket til en forklaring på hvad Ajvar er i nogle af mine andre opskrifter, men linker nu også i denne. Der er jo ikke så meget ved at følge en opskrift hvis man ikke ved hvad en vigtig ingrediens er.