~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Pizza med vegansk ostesauce 28. juni 2008

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Italiensk,Verdensmad — Luna Månebarn @ 8:15 pm

Pizzadej

  • 350 g. hvedemel type 00 (Perfekt til pizza!)
  • 50 g. majsmel (fint)
  • 10 g. olivenolie
  • 3 dl vand
  • 1 tsk. tørgær
  • ½ spsk. sukker
  • 1 tsk. havsalt
  • Ekstra mel til æltning

Fremgangsmåde

Bland tørgær og vand, og tilsæt olie, sukker, salt og mel. Ælt dejen til den er smidig. Stilles til side tildækket ½ til 1 time. Derefter slås dejen kort ned og rulles tyndt ud på et godt meldrysset bord. Hellere for meget end for lidt mel – det er fidusen!

NB: Hvis man laver en stor portion pizzadej, kan man fryse dejen ned! Den skal blot smørres ind i lidt olivenolie og derefter i en plastikpose. Dejen tages bare op af fryseren et par timer før man skal bruge den, og pizzaen bliver lige så god som hvis dejen var helt frisk. Sprød og lækker!

 

 

 

 

Tomatsauce

  • ½ dåse flået tomat
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 fed hvidløg (eller ½ kinesisk)
  • 1 spsk. Ajvar
  • ½ tsk. karry
  • 2 spsk. oregano
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. hvid balsamico eller citronsaft
  • Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Det hele kommes i en beholder og blendes med en stavblender… Saucen kan bruges dagen efter til pastaretter eller andet lækkert hvis det hele ikke bliver brugt.

Fyldet til denne pizza består af ovnbagt aubergine, ovnbagt kartoffel, soltørrede tomater i strimler, letristet rød peberfrugt, tynde løgskiver og champignon i skiver. Men tilsæt selv dit yndlingsfyld som. Helbladet spinat er rigtig godt som pizza topping!

Det hele serveres med vegansk ostesauce på toppen!

 

 

 

Pasta med tomat og “oste”sauce

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Pastaretter,Tomat,Vegansk ost — Luna Månebarn @ 1:48 pm

Ingredienser (til 2 personer)

.

Tomatsauce

  • ½ dåse flået tomat
  • 2 spsk. tomatpure
  • ½ løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 spsk. Ajvar
  • ½ spsk. sukker
  • Salt og peber

.

Ostesauce med broccoli

  • 2-3 broccoli buketter
  • 4 spsk. sojafløde
  • ½ dl vand
  • 2 spsk. Nutritianal Yeast (Gærflager)
  • 1 tsk. Marmite
  • 1 fed presset hvidløg
  • Salt og peber

.

Fremgangsmåde

Kog 100 g. fuldkornspastaskruer og hold dem varme i gryden med låg på. Fortsæt med tomatsaucen.

Løget skæres i små tern og steges i 2 spsk. olivenolie ved svag varme til de er blevet bløde og klare. Tilsæt derefter rød peberfrugt, ligeså i små tern. Flået tomat, tomatpure og Ajvar tilsættes, smages til med hvidløg, sukker, salt og peber. Nu skal retten bare stå og småsimre. Imens tilberedes ostesaucen.

Her er der ingen speciel rækkefælge hvori ingredienserne skal tilsættes, men den må ikke koge for kraftigt, da den ellers koger ind.

Hæld den kogte pasta i en skål, derefter tomatsaucen og til sidst ostesaucen.

 

.

.

.

.

.

 

Chokolade muffins (Med chokolade midte) 25. juni 2008

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Muffins,Tofu — Luna Månebarn @ 1:39 pm

Muffindej

  • 2 dl hvedemel
  • 20 g. kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 ½ dl sojamælk
  • 25 g. muscovado sukker
  • 25 g. rørsukker
  • 5o g. vegetabilsk margarine
  • Ca. 100 g. silken tofu
  • 2 tsk. vanilje
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 1 knivspids stødt kanel
  • ½ tsk. salt

Chokoladesauce

  • 60 g. sojamælk (Med vanilje)
  • 20 g. vegansk chokolade

(Chokoladen skal blot smelte i sojamælken i en gryde indtil saucen bliver tyk)

Fremgangsmåde

Smelt margarinen og bland med alle de våde ingredienser i en skål, tilsæt derefter de tørre. (Bagepulver til sidst) Fordel et par skefulde dej i bunden af 6 muffinforme. Smør noget af dejen op af kanterne. Et par tsk. af chokoladesaucen lægges i fordybningen, og derefter endnu et lag muffindej.

Bag dem midt i ovnen ved 200 grader i 20 min. De bliver rigtig lækre og svampede!

 

Vegansk madklub

Arkiveret i: Det der ikke er opskrifter — Luna Månebarn @ 5:06 am
Tags:

En vegansk madklub er så småt er ved at se sit spæde lys her i Århus!

Den kommer til at bestå af både veganere samt diverse godtfolk med forkærlighed til det veganske køkken. Det kommer til at foregå hos en vis anarkistisk semi-vegansk kvinde. Det forlydender at hun i sit hjem har plads til adskillige mennesker ved sit spisebord!

Hvis du bor i Århus området – er veganer – eller har tendenser til det, så skriv en e-mail til: admin@anarka.dk

Vær ikke ræd! Flere har på nuværende tidspunkt allerede meldt sig! (Undertegnede inkluderet…)

 

Vegansk scrambled egg 24. juni 2008


Ingredienser (til 2 personer)

  • ½ pakke silken tofu (Blød tofu)
  • 5 små kartofler
  • 2-3 skiver aubergine (I tern)
  • 2-3 broccoli buketter
  • 2-3 soltørrede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. gærflager*
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. gurkemeje
  • Salt og peber

*Et smugkig i mit køkken

.

Fremgangsmåde

Kartoflerne skæres i skiver og steges på en pande. Holdes lune i ovnen eller i en skål under sølvpapir. Imens broccoli buketterne steges moses en halv pakke silken tofu i en skål. (Let med en gaffel) Presset hvidløg, salt, peber, karry, gurkemeje og gærflager tilsættes. Når broccolien er færdig holdes de varme sammen med kartoffelskiverne.

Aubergine steges derefter, og de soltørrede tomater tilsættes lige inden tofu-blandingen også steges med. Den skal ikke stege så længe, men blot blive lidt fastere i konsistensen.

.

.

.

.

 

 
%d bloggers like this: