Månebarnet

Chokolade muffins (Med chokolade midte) 25. juni 2008

Gemt under: Alle opskrifter, Chokolade, Forbudte fristelser, Kager, Tofu — Månebarnet @ 1:39 pm

Muffindej

  • 2 dl hvedemel
  • 20 g. kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 ½ dl sojamælk
  • 25 g. muscovado sukker
  • 25 g. rørsukker
  • 5o g. vegetabilsk margarine
  • Ca. 100 g. silken tofu
  • 2 tsk. vanilje
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 1 knivspids stødt kanel
  • ½ tsk. salt

Chokoladesauce

  • 60 g. sojamælk (Med vanilje)
  • 20 g. vegansk chokolade

(Chokoladen skal blot smelte i sojamælken i en gryde indtil saucen bliver tyk)

Fremgangsmåde

Smelt margarinen og bland med alle de våde ingredienser i en skål, tilsæt derefter de tørre. (Bagepulver til sidst) Fordel et par skefulde dej i bunden af 6 muffinforme. Smør noget af dejen op af kanterne. Et par tsk. af chokoladesaucen lægges i fordybningen, og derefter endnu et lag muffindej.

Bag dem midt i ovnen ved 200 grader i 20 min. De bliver rigtig lækre og svampede!

 

7 Responses to “Chokolade muffins (Med chokolade midte)”

  1. Sif Says:

    Jeg blogstalker dig vist nu, men det der ser lidt for godt ud. Det skal afprøves når jeg må spise sukker igen.

  2. Luna Says:

    Blogstalk du bare løs… ;)

    Det er virkelige nogle gode muffins, men hvis du skal holde dig fra sukker, er de nok ikke det bedste at spise. Man kan dog ikke spise mere end én, (man burde faktisk kun spise en halv!) de mætter virkelig godt.

  3. jensdrejer Says:

    Årh,… Det er sjældent jeg bager kager, men den opskrift må jeg simpelthen bare prøve…

  4. Lotte Says:

    Hold da helt ferie, så har jeg prøvet at bage muffins, og hvor er de bare lækre og svampede! Det er en fantastisk ide med tofuen – de er faktisk meget bedre end enhver form for “almindelige” chokomuffins, jeg nogensinde har fået.

    Lidt sjovt faktisk – alle de veganske kager, jeg indtil nu har prøvet at lave, har egentlig været bedre end almindelige kager og meget store hit i min omgangskreds! :-)

  5. Luna Says:

    Jeg er helt enig Lotte! De bliver syndigt svampede… ;)

    Mange mennesker kan ikke forstå hvordan jeg kan lave kager som veganer. Fordi – ”så er der jo ikke æg i!!” Men det kan man altså godt.

  6. Lulu Says:

    Er den god den der opskift:D

  7. Luna Says:

    Ja. Det kan man vist roligt sige at den er! ;)


Leave a Reply