Pizzadej
- 350 g. hvedemel type 00 (Perfekt til pizza!)
- 50 g. majsmel (fint)
- 10 g. olivenolie
- 3 dl vand
- 1 tsk. tørgær
- ½ spsk. sukker
- 1 tsk. havsalt
- Ekstra mel til æltning
Fremgangsmåde
Bland tørgær og vand, og tilsæt olie, sukker, salt og mel. Ælt dejen til den er smidig. Stilles til side tildækket ½ til 1 time. Derefter slås dejen kort ned og rulles tyndt ud på et godt meldrysset bord. Hellere for meget end for lidt mel – det er fidusen!
NB: Hvis man laver en stor portion pizzadej, kan man fryse dejen ned! Den skal blot smørres ind i lidt olivenolie og derefter i en plastikpose. Dejen tages bare op af fryseren et par timer før man skal bruge den, og pizzaen bliver lige så god som hvis dejen var helt frisk. Sprød og lækker!
|
|
|
|
|
Pizzasauce
- ½ dåse flået tomat
- 2 spsk. tomatpure
- 1 fed hvidløg (eller ½ kinesisk)
- 1 spsk. Ajvar
- ½ tsk. karry
- 2 spsk. oregano
- 1 tsk. tørret rosmarin
- 1 spsk. sukker
- 1 spsk. hvid balsamico
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Det hele kommes i en beholder og blendes med en stavblender… Saucen kan bruges dagen efter til pastaretter eller andet lækkert hvis det hele ikke bliver brugt.
|
|
|
|
|
Smeltet “ost”
- 125 g. sojafløde
- 2-3 spsk. Nutritional Yeast
- 1 tsk. mild sennep
- 1 tsk. Marmite
- 1 tsk. urtesalt
- 1-2 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk. røget salt (Giver en rigtig lækker smag!)
- Peber
Alle ingredienser blandes i en gryde. Vent med at koge den op til pizzaen er ude af ovnen, ellers koger saucen ind og bliver for tyk. Dette var mit første forsøg med at lave vegansk pizzaost. Jeg hældte osten over pizzaen lige inden den skulle ud – med det resultat at overfladen blev lidt mat, hvilket også kan ses på billederne. Næste gang vil jeg bare hælde osten over pizzaen når den ligger på tallerkenen. Næste gang vil jeg også lave lidt mere! Det smagte virkelig godt… Jeg har dog allerede ganget ingredienserne til dette blog indlæg, så der er styr på det.
|
|
|
|
|

Fyldet består af ovnbagt aubergine, ovnbagt kartoffel, soltørrede tomater i strimler, letristet rød peberfrugt, tynde løgskiver og champignon i skiver. Men tilsæt selv dit yndlingsfyld som. Helbladet spinat er rigtig godt som pizza topping!


Hejsa
Fyldet, skriver du, består bl.a. af ovnbagt aubergine og ovnbagt kartoffel – har du ovnbagt dem på forhånd og i såfald hvordan, eller er de ovbagte fordi de lå på pizzaen? Helbladet spinat – ville du proppe det på før eller efter pizzaen har været i ovnen?
Ja jeg er lidt ny i køkkenet…
Og tak for en lækker side med lækre opskrifter.
Hej Anders
Tak skal du ha’…
Ja. Fyldet er ovnbagt på forhånd. Jeg plejer at lave en meget simpel marinade af et par spsk. olivenolie, et par spsk. sojasauce og lidt hvidløgspulver. (ikke granulat) Den pensler jeg aubergineskiverne med på begge sider og bager dem ved god varme i ca. 10 min. Du kan gøre det samme med kartoffelskiverne, eller du kan vælge at stege dem på panden og tilsætte en masse tørret rosmarin lige inden de er færdige.
Jeg optør spinaten og fordeler den over pizzaen inden den kommes i ovnen.
Mvh Månebarnet