Månebarnet

“Foie Gras” sælges fortsat! #2 24. august 2008

Gemt under: (Månens verden), Forbyd Foie Gras — Månebarnet @ 7:43 am

At stoppe salg, og på længere sigt dermed også produktionen af “Foie Gras” er en sag jeg brænder mere og mere for. Det er blevet et slags hjertebarn for mig. Dette skyldes primært 2 grunde.

  • Måden hvorpå ”Foie Gras” bliver til på, er direkte ondskabsfuld! At dette ”produkt” anses for at være en delikatesse, og at ondskabsfuldhed er en nødvendighed for at skabe denne delikatesse, får mig til skamme mig over at tilhøre racen ”menneske”.

  • Mange mennesker er uvidende omkring hvordan”Foie Gras” (i virkeligheden) bliver til på. Når den endelige sandhed går op for dem, bliver de dybt forargede og skammer sig over at have spist noget så modbydeligt. Derefter sværger de aldrig at spise ”Foie Gras” igen. Kampen for at forbyde salg af ”Foie Gras” er derfor meget virkelig.

Men for at komme til sagens kerne så skrev jeg tilbage i maj måned dette indlæg omkring salg af “Foie Gras” i Salling Århus. Jeg henvendte mig (blandt mange) dengang pr. mail og opfordrede dem til at standse dette salg.

Svaret var dengang:

”Mange tak for Deres henvendelse vedr. Sallings Delikatesses salg af foie gras. Trods mange kunders efterspørgsel har vi med baggrund i Deres henvendelse besluttet at vi fremover ikke vil sælge foie gras i vores delikatesse afdeling.”

Med venlig hilsen
for F. Salling A/S
Hans Hansen
Direktør

Jeg har personligt været nede i deres delikatesse afdeling og må, nu 3 måneder senere, konstatere at salget fortsætter!

Derfor har jeg (nu endnu engang) skrevet til Salling i Århus – og venter på svar fra dem. (Skriv selv til dem her)

Kære Salling Århus

Jeg skrev et brev til jer tilbage i maj måned med en stærk opfordring om at I stoppede jeres salg af Foie Gras I jeres delikatesseafdeling. Kort tid efter fik jeg svar fra jer om at netop dette ville ske!

Årsagen til dette efterfølgende brev er, at jeg endnu må konstatere at der findes Foie Gras på jeres hylder i Salling Århus! Jeg vælger derfor fortsat at handle andre steder end i jeres varehus så længe dette ”produkt” ikke er fjernet – og jeg opfordrer andre til at gøre det samme. At stoppe salg er Foie Gras er for mig, og for rigtig mange mennesker, en vigtig kamp. Forhåbentlig vil nok mennesker en dag indse at også produktionen af Foie Gras må stoppes.

Jeg håber at høre fra jer snart. Jeg håber også at få en god forklaring på hvorfor I, efter at have bekendtgjort ikke længere at ville sælge Foie Gras, forsat sælger denne modbydelige ”fødevare”.

Mvh Luna

 

4 Responses to ““Foie Gras” sælges fortsat! #2”

  1. jensdrejer Says:

    Godt gået, Luna. Jeg er spændt på at høre deres svar, for det er da en lille smule pinligt.

  2. Luna Says:

    Ja – det er ret pinligt… Jeg er faktisk ret skuffet over Salling.

  3. “(…) med baggrund i Deres henvendelse besluttet at vi fremover ikke vil sælge foie gras i vores delikatesse afdeling.”

    Man har svært ved at forestille sig, at så stor en virksomhed ville droppe et produkt på grund af en enkelt henvendelse. De prøvede vist bare at komme af med dig.

    Jeg kender en, der blev truet med politianmeldelse, fordi han havde skrevet til en indkøber, at han selv burde prøve at blive tvangsfodret til hans lever eksploderede (kan ikke lige huske den ordret). Jeg vil lige gøre ham opmærksom på din aktion her.

  4. Luna Says:

    Jeg kan godt se din pointe. Dog var jeg ikke den eneste som henvendte sig. Mange inde på dansk vegetarforening’s samt Anima’s debatforum har skrevet mails. Jeg har også oprettet en gruppe på facebook, (Forbyd Foie Gras i Danmark) hvor der helt sikkert også er mange som har henvendt sig.

    Truet med politianmeldelse? Det lyder lidt voldsomt. Jeg er selv meget bevidst om ikke at blive personlig i sager som disse. Mest fordi det simpelthen gør mere skade end gavn.


Leave a Reply