Da jeg tilbage i april måned postede et indlæg om min veganske (og ikke mindre end fænomenale!) nøddepostej, var det ikke uden en vis frustration. På billedet lignede postejen nemlig ganske enkel noget en ko havde skidt ned i en pocelænsform. Derfor vælger jeg nu at slette føromtalte indlæg og poste den for resten stadigt fantastiske opskrift igen. Denne gang med bedre og langt mere appetitvækkende billeder.
Ved dette forhøjes chancerne forhåbentlig også for at endnu flere mennesker har lyst til at afprøve den, og blive lige så afhængig af den som jeg bestemt er.
Ingredienser
- 450 g. knoldselleri
- 350 g. champignon
- 100 g. løg
- 200 g. hasselnødder
- 3 spsk. sojasauce
- Friskkværnet peber
- 2 spsk. urtesalt
- 150 g. æbler i både (uden skrald)
- 100 g. hele svesker
Fremgangsmåde
Skær knoldsellerien i store tern og kog den i letsaltet vand til den er mør. Derefter hældes vandet fra (smid det ikke ud! Brug sellerivandet til at lave en lækker grøntsagssuppe af. Gem det evt. i fryseren til du skal bruge det.) og selleriternene moses med en stavblender. Hasselnødderne blendes i en blender eller en minihakker (ikke helt fine, men næsten) og tilsættes massen. Løg og champignon hakkes fint og tilsættes også. (Hvis du har en minihakker er løg og champignon hurtigt hakket fint!) Smag nøddefarsen til med urtesalt, peber og sojasauce. Halvdelen af farsen kommes nu i et ildfast fad. Æbler og svesker lægges skiftevis ovenpå nøddefarsen. Slut af med den anden halvdel af farsen.
Bag ved 200 grader midt i ovnen i ca. 45 min.
|
|


|
|

Nøddepostejen kan sagtens spises lun som tilbehør, men er efter min mening bedst kold som tilbehør eller som pålæg på ristet rugbrød!
|
|


Wow – den må helt sikkert prøves en dag! Det lyder virkelig godt!
De bedste hilsner
Martin
Hej
Hvor ser den bare lækker ud! Ved du om den er velegnet til at fryse ned i små portioner så man altis har lidt til madpakken?
Mvh.
Julie
Hej Julie
Jamen den smager simpelthen så fantastisk at der aldrig har været “nok” til at jeg har kunnet fryse noget ned.
Men jeg tror bestemt godt at du kan gøre det!
God fornøjelse med projektet…
Mvh Luna/Månebarnet
Tak for dit hurtige svar! Jeg giver det et forsøg;-)
Hej Luna
Fantastiak side
Hej gode fe (Fantastisk navn!)
Mange tak skal du ha’…
Luna/Månebarnet