
Godt nytår! I dag fejrer min blog 1 års fødselsdag…
Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet på et indlæg. Men fortvivl ej, den er ikke forladt, blot en smule forsømt. Jeg er ganske enkelt ikke specielt inspireret til at lave sund og velsmagende grøn mad lige for tiden. Det må have noget med årstiden at gøre. Jeg spiser måske også lidt mere vegetarisk, (dvs. + ost) lidt mere sukker, og lidt mere lyst brød end jeg burde. Jeg kan mærke at det gør mig dvask og uoplagt…
En inspirerende ingrediens jeg dog har fået øjnene op for (og fingrende fat i), er ”Røget Paprika”! Det er af mærket Heiberg (spændende og flot hjemmeside i øvrigt!) og kan købes i Kvickly og Irma for 29 kr. Man får et rimeligt stort glas med den smukkeste røde røgede paprika. Krydderiet er ikke mindre end genialt, og jeg bruger det virkelig meget lige for tiden. Det er specielt godt i sojaflødesauce med marmite og helbladet spinat og i alt muligt andet! Men jeg er slet ikke færdig med at eksperimentere! Min kæreste har fået mig til at love ikke at komme det i “alt” mad, men han er også blevet rigtig glad for det, og bruger det blandt andet i hjemmelavet dip. Jeg kan forestille mig at det bliver uunværligt til sommer når der skal grilles. Den røgede smag er meget kraftig, hvilket også er årsagen til at der på glasset står at man skal “krydre efter princippet – lidt men godt.” Lad os bare sige at jeg forsøger ikke at overdrive…


Jeg er osse helt tosset med røget paprika!!
Fandt det hos min invandrer-købmand i sommers og det har siden været fast ingrediens på krydderihylden. Han sælger desuden flere varianter, i små fine blikdåser – prøv at spørge næste gang du er der
Knus,
Rikke.
GODT at du ikke har opgivet, at lave mad luna og blogge
Som bibs har skrevet.. så er røget paprika rigtigt godt!
Jeg har hørt en masse om det, men har aldrig smagt det. Ikke endnu.
Jeg spiser meget stuvet spinat og det skal jeg faktisk også have i aften. Men det bliver altså uden paprika, røget eller ej!
Jeg tror det glas jeg har købt holder længe endnu, men vil da helt sikkert spørge efter det hos diverse etniske købmænd jeg ynder at handle hos.
Jens – røget paprika er perfekt sammen med stegte løg til din kartoffelmos! (Så du efterlyste inspiration på veg-kontakt.)
FEDT du er tilbage, Luna ;o)
Skal da have udkig efter den der paprika, for det er jo ikke så let for os grønne at finde røgsmag. Tak for det !!
Ja nu er der gang i skriverierne igen. Dejligt.
Jeg har på fornemmelsen at du vil elske røget paprika. Du kan som sagt finde det i Kvicley. Lad mig vide hvad du synes.
Åhh. Luna, det er bare rigtig, rigtig godt – købte en dåse i sidste uge i Kvickly, og det er snild de 30 kroner værd. Jeg puttede det i en fyldig, krydret suppe den anden dag – slurp !!!
Tak for tippet ;o)