Jeg tænkte det var en god idé at poste opskriften på den rå æbletærte jeg havde med til fællesspisningen i Mariager, da den ellers vil være svær at finde blandt alle de mange andre billeder og opskrifter.
Nøddebund
- 3 dl valnødder
- 1 dl paranødder
- 10 dadler
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. vanilje (gerne ægte vaniljekorn)
- 1 knivspids kardemomme
- 1 knivspids salt
Fyld
- 1 banan
- 3 æbler (gerne røde og syrlige)
- 5 dadler
- 1-2 cm ingefær
- 1 tsk. stødt kanel
- 1 knivspids kardemomme
- 1 knivspids salt
Pynt
- 2 røde og sprøde æbler i tynde skiver
- Ægte vaniljekorn
- Kardemomme
Fremgangsmåde
Blend nødderne fint. Tilsæt dadler, stødt kanel, vaniljekorn, kardemomme samt salt og blend til en ensartet masse. Fordel massen ud i en tærteform. Pres massen godt ned i formen med hænderne til den føles fast og ensartet.
Blend æbler, banan og ingefær, dadler med stødt kanel. Smør massen ud over nøddebunden. Skær 2 æbler i både og læg dem i et pænt mønster over frugtfyldet.
Drys lidt ægte vaniljekorn samt lidt kardemomme over æbleskiverne inden servering!



















uhm det lyder lækkert og må helt sikkert prøves en dag
Hej Kit
Det synes jeg helt sikkert du skal.
Jeg var overrasket over hvor meget den smagte som (kold) applecrumble som jeg holder meget af at lave. Fordelen ved denne tærte er bare at der hverken er mel eller margarine i, og at den er super nem da den jo ikke skal bages.
Lad mig høre hvad du synes når du engang får den afprøvet!
Mvh Luna/Månebarnet
Ville bare lige sige at kagen smagte helt fantastiak godt
Tak for opskriften. Mange hilsner fra Lene