~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Vegansk mayonnaise 26. juli 2012

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Brunch,Grillmad,Pålæg,Spreads — Luna Månebarn @ 12:17 pm

.

Denne veganske mayonnaise er bestemt ikke fedtfattig. Du slipper for kolesterolet da den ikke indeholder æg, men sund er den ikke.  Til gengæld er den virkelig lækker, virkelig nem at lave og meget billigere end de veganske mayonnaiser du kan købe i helsekostbutikker.

.

Ingredienser 

  • 1 dl. neutral sojamælk
  • 1½ dl neutral rapsolie
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 tsk. karry
  • Evt. en knivspids sort salt

.

Fremgangsmåde

Kom sojamælk og alle ingredienser undtaget olien i et blenderglas. Blend et par sekunder og tilsæt derefter olien. Lad olien flyde ovenpå.  Løft stavblenderen en anelse i den ene side men hold den tæt på bunden mens du blender. Når du fornemmer at mayonnaisen begynder at tykne kan du blende den igennem og evt. smage den til med mere salt, sennep, karry eller andre spændende krydderier.

Ligesom med traditionel mayonnaise med æg er der en lille chance for at den skiller. Hvis du vil være helt sikker på det ikke sker, kan du tilsætte olien i en meget tynd stråle mens du blender. Men, prøv dig frem med metoden beskrevet øverst. Det er virkelig nemt når du lige har fået fornemmelsen for hvor meget du skal løfte stavblenderen. Glæd dig til at eksperimentere med din helt egen yndlings mayo!

.

.

Spis mayonnaisen på brød under eller ovenpå pålæg, servér den til ovnbagte fedtfri pomfritter eller i bagte kartofler – til dette formål kan en “bearnaise” variant med tørret estragon anbefales !

.

.

.

.

.

.

.

 

22 Responses to “Vegansk mayonnaise”

  1. Yoga Bliss Siger:

    Nøøj hvor jeg glæder mig til at prøve denne. Jeg har længe gået og savnet mayonnaise på min tomat-mad, så hvor blev jeg glad da jeg så dette indlæg på bloggen :)

  2. Helene Siger:

    Uhm, nemt og hurtigt! En super overspringshandling midt i arbejdet. Vil bruge min i en kartoffelsalat, tror jeg:)

  3. Kristine Siger:

    Tusind tusind tusind tusind tusind TAK. Det her lyder måske overdrevet, men du har reddet min uge, muligvis mit år. Jeg har SAVNET mayonnaise siden jeg blev veganer, og denne her er intet mindre end fantastisk. Jeg tror faktisk jeg græd lidt af glæde da jeg smagte på den første gang. Tak!

    • Hold da wauw Kristine… Men nej! Det lyder ikke overdrevet. Jeg kender det, og det er så skønt når det går op for én, igen og igen, at man ikke skal lide afsavn ved at spise vegansk. Man skal bare liiige finde frem til guldet.;)

      Tak for din skønne reaktion – den gjorde mig glad. :)

  4. Pia Siger:

    Et “lille” spørgsmål – kan den laves med andet end sojamælk? Jeg kan ikke tåle soja, og det er generelt et stort problem ift erstatninger, og lige netop mayonnaise er så svært at undvære… ;)

    • Hej Pia

      Jeg har ikke selv forsøgt det, men jeg har fået samme spørgsmål fra én der prøvede med andre plantemælkstyper og som kunne fortælle at det ikke blev særligt godt. Hvis du er heldig kan du måske købe mayonnaise lavet på rismælk i din nærmeste helsekost? Eller, de kan bestille det hjem til dig?

      Mvh Luna/Månebarnet

  5. [...] opskrift kommer fra Lunas veganske madblog, men jeg har selv tilføjet et par mindre [...]

  6. Inge Siger:

    Hej Luna
    Det er alle tiders mayonnaise. Her i huset er vi altspisende, men indtager mest vegetarisk mad. Manden var meget skeptisk da jeg fortalte om opskriften. Den skepsis holdt dog kun, til han havde smagt den. Det er den mayonnaise der fremover vil blive spist her i huset. Tusind tak for opskriften.
    venlig hilsen
    Inge V

    • Hej Inge

      Fedt at høre! Jeg kan godt forstå din mand var skeptisk, men jeg kan endnu bedre forstå, at han endte med at elske den. For den ER fantastisk.

      ~ Luna/Månebarnet

  7. Mette Siger:

    hvor lang tid kan den holde sig på køl?

  8. Sheila Siger:

    Den ser RIGTIG lækker ud – jeg synes det er lidt sjovt, at det kan blive tykt med de ingredienser? :)
    Jeg er ikke helt enig med dig mht sundheden. Medmindre man ligefrem kører hele portionen ind på én dag, så er rapsolie faktisk noget af det gode fedt som vi iøvrigt skal have hver dag. Så den kan man vist sagtens spise – ovenikøbet med BEDRE samvittighed, da der ikke er (fedende) æggeblomme i.
    Tak for en smuk og inspirerende blog :)
    ~Sheila~

    • Ja, det er ret sjovt. Jeg plejer gerne at sige, at det er kemi og magi (!) der får den til det. ;)

      Mht. det med sundheden, så skyldes det at jeg aller helst slet ikke brugte olie, men fik det gode fedt direkte fra deres naturlige kilder. Derudover har jeg ikke gode erfaringer med at bruge koldpresset olie til mayoen her. Hvilket jo vil gøre den lidt sundere. Koldpresset rapsolie synes jeg slet ikke om i den, og koldpresset solsikkeolie smagte desværre også for meget igennem.

  9. Camille Siger:

    det lyder jo virkeligt lækkert, men min blir bare ikke rigtig tyk, du har ikk brugt fløde istedte for mælk??? :0))

    • Hej Camille. Nej, det er sojamælk jeg bruger. Prøv at læs mine instruktioner igennem én gang til. Det er vigtigt at olie og mælk blandes langsomt. Jeg håber rigtig meget det lykkes for dig, for det er bare den mest cremede og geniale mayonnaise jeg nogensinde har smagt. :D

  10. Camille Siger:

    jeg gir dte klart en chance til, har nemligbrugt den som en dressing på min salat i går og i dagog mmmmmmmmmmmm sådan er den altså også lækker :0))) ( jeg har allerede spist det hele….UPS!!!)

  11. Katja Kramme Siger:

    Fantastisk. Prøvede først med havredrik – den gik ikke, men det blev helt fint med soja. Nu skal jeg have italiensk salat for første gange i meget lang tid – juhu! Og TAK Luna :)

  12. Deborah Siger:

    Dejligt Luna, at du for en nybagt veganer, har alle de forkromede løsninger. TAK!!! Det var lige præcis til min yndlingskartoffelsalat, jeg tænkte på mayonaisen :-)


Skriv en kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s