~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Pommes (fedt)frites 4. januar 2013


.

Dette er de sprødeste og lækreste kartofler jeg nogensinde har smagt. Det bedste ved dem? De er lavet uden en eneste dråbe fedtstof! :D Jeg er blevet inspireret til at lave dem efter at have set opskriften her fra bloggen Veganer Madsen, men har videreudviklet den, i bedste Crash Hot Potatoes stil. Du kan selvfølgelig sagtens tilberede kartoflerne fedtfri som både eller “rigtige” pommes frites, men prøv også min metode som beskrevet herunder, det er smadder lækkert. ;)

.

Ingredienser

  • Økologiske kartofler med skræl
  • Paprika (evt. røget)
  • Havsalt

.

Fremgangsmåde

Tænd din ovn på 275 grader (varmluft) og kog X antal kartofler møre i letsaltet vand. Hæld derefter vandet fra, og lad dem stå uden låg i gryden og dampe af. Brug derefter et lille piskeris, eller din håndflade (hvis kartoflerne er afkølede nok) til at mase dem i mundrette stykker. Ja, du læste rigtigt. De skal smadres!

Læg dem på en bageplade med bagepapir og drys med havsalt og paprika. Det gør ikke noget hvis nogle af kartoffelstykkerne er mindre, og nogle lidt større, eller at de ligger tæt på bagepladen fordi de er blevet most lidt hist og pist. Det får dem bare til at hænge let sammen under bagningen, og gør dem endnu mere lækre! Bag dem i ca. 20 minutter. Vend dem evt. efter 10-15 minutter for at sikre dig, at de bliver så sprøde som muligt.

.

Servér dem sammen med ketchup og hjemmelavet mayonaisse til en saftig veggieburger, veggiedeller eller, som knasende tilbehør til farverige salater og pandestegte grøntsager!

.

.

.

.

.

 

Fedtfri facon 14. september 2012


.

Dette er endnu en udgave af facon. Fedtfri og mere simpel, men præcis lige så spændende og velsmagende.

.

Ingredienser (til ca. 20 skiver)

  • ½ pakke røget øko og GMO fri tofu (125 g.)
  • 7 spsk. tamari eller sojasauce
  • 2 fed presset eller revet hvidløg
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. paprika
  • 3 spsk. gærflager*

* Et smugkig i mit køkken

.

Fremgangsmåde

Skær tofuen i så tynde skiver som muligt. En osteskærer er bedst til formålet. (Ja, en veganer har nemlig gavn af sådan et redskab i sit hjem) Jeg køber røget tofu af mærket “Nagel” i helsekostbutikkerne.

Bland ingredienserne til marinaden, og pensel skiverne på begge sider. Bag dem i 20 min ved 200 grader (varmluft) øverst i ovnen og lad dem køle af på noget papir. Ikke for at samle fedtstof, da de jo er fedtfri, men for at undgå kondens.

.

Servér den fedtfri facon sammen med f.eks rodfrugtmos, en farvestrålende salat og pandestegte grøntsager.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

Vegansk mayonnaise 26. juli 2012

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Brunch,Grillmad,Pålæg,Spreads — Luna Månebarn @ 12:17 pm

.

Denne veganske mayonnaise er bestemt ikke fedtfattig. Du slipper for kolesterolet da den ikke indeholder æg, men sund er den ikke.  Til gengæld er den virkelig lækker, virkelig nem at lave og meget billigere end de veganske mayonnaiser du kan købe i helsekostbutikker.

.

Ingredienser 

  • 1 dl. neutral sojamælk
  • 1½ dl neutral rapsolie
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 tsk. karry
  • Evt. en knivspids sort salt

.

Fremgangsmåde

Kom sojamælk og alle ingredienser undtaget olien i et blenderglas. Blend et par sekunder og tilsæt derefter olien. Lad olien flyde ovenpå.  Løft stavblenderen en anelse i den ene side men hold den tæt på bunden mens du blender. Når du fornemmer at mayonnaisen begynder at tykne kan du blende den igennem og evt. smage den til med mere salt, sennep, karry eller andre spændende krydderier.

Ligesom med traditionel mayonnaise med æg er der en lille chance for at den skiller. Hvis du vil være helt sikker på det ikke sker, kan du tilsætte olien i en meget tynd stråle mens du blender. Men, prøv dig frem med metoden beskrevet øverst. Det er virkelig nemt når du lige har fået fornemmelsen for hvor meget du skal løfte stavblenderen. Glæd dig til at eksperimentere med din helt egen yndlings mayo!

.

.

Spis mayonnaisen på brød under eller ovenpå pålæg, servér den til ovnbagte fedtfri pomfritter eller i bagte kartofler – til dette formål kan en “bearnaise” variant med tørret estragon anbefales !

.

.

.

.

.

.

.

 

Appelsinmarinerede jordbær med mynte 24. juli 2012


.

Sommertid er jordbærtid. Som veganer er der ikke noget hokus pokus i at udskifte kofløden med plantefløde når den traditionelle jordbær med fløde skal på bordet. Men prøv også denne lige så lækre og yderst delikate måde at nyde sommerens jordbær på.

.

Ingredienser (til 2 personer)

    • 500 g. danske  jordbær
    • Saften fra 1 appelsin
    • Skrællen fra 1 appelsin
    • ½ vaniljestang
    • 5 finthakkede mynteblade
    • 1 knivspids havsalt

.

Fremgangsmåde

Skyl jordbærene, fjern stilke/blade og skær dem i halve eller kvarte, som du foretrækker dem. Bland ingredienserne til marinaden og kom bærrene i. Lad dem marinere i ½-1 time og server dem til en tung og syndig chokoladekage eller som her, sammen med en frisk frugtsalat.

.

Brug friske, modne og økologiske ingredienser, det kan smages!

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

“Ikke-salat” 3. april 2012


.

Spis vegansk i påsken! For planeten, for dit helbred og for dyrene♥

.

Ved du:

  • At der er ca. 3 millioner æglæggende høner i Danmark? (Dette er ikke medregnet stalddørssalg og baghavehøns)
  • At der for hver æglæggende hønekylling der klækkes, er en hanekylling der sorteres fra og destrueres? ♀ ♂
  • At dette også finder sted i den økologiske æggeindustri?
  • At du ved at spise Mad med Medfølelse siger 100 % fra overfor dette?
  • At du kan spise ALT lige fra kager, tærter og endda “æggesalat” uden en eneste (påske)kylling har måttet lade livet?

.

Kilder:

Danske æg – Ægproduktion

Landbrug & Fødevarer – Æg

Dyrenes beskyttelse

.

.

.

Jeg synes ikke det interessante ved en æggesalat – er æggene. Det interessante ved en æggesalat er den cremede konsistens på brødet og de smagfulde ingredienser man kommer i den! F.eks den stærke sennep, den krydrede karry, de sur/søde agurker og de sprøde æbletern.

Så… Hvorfor ikke helt undlade æggene i din æggesalat? Hvorfor ikke lave en “ikke-salat” (ja, noget skal den jo hedde, så hvorfor ikke kalde den for noget sjovt og fængende?) og dermed skåne de mange haner der knap er kommet ud af ægget før deres liv er ovre, og de mange høner der lider i æggeindustrien.

Vegansk mad er mad med medfølelse!

.

Rigtig glædelig påske♥

.

Ingredienser

  • 200 g. fast neutral tofu
  • 100 g. tomater (uden kerner!) i fine tern
  • 2 syltede agurker (ca. 50 g.) i fine tern
  • 1 æble i fine tern
  • 4 spsk. vegansk mayonnaise
  • 4 spsk. sojayoghurt
  • 2 tsk. dijon sennep
  • 3 tsk. karry
  • ½ tsk. paprika
  • Finthakket purløg
  • Havsalt (ca. 2 tsk)
  • Friskkværnet peber
  • Evt. 1-2 knivspids sort salt

.

Fremgangsmåde

Skær halvdelen af tofuen i ca ½ cm tykke tern. Smuldr den anden halvdel og steg begge dele i lidt olie ved middel varme til det har fået en smule farve. (Hvis du ønsker en mere findelt “ikke-salat” vil jeg anbefale at du smuldrer alt tofuen) Tilsæt ½ tsk. havsalt samt 1 tsk. karry og kom tofuen i en skål til afkøling mens du forbereder de øvrige ingredienser.

Fjern kernerne fra tomaterne og skær dem i fine tern. Skær også de syltede agurker samt æblet i fine tern og kom begge dele ned i skålen til den stegte tofu.

Tilsæt vegansk mayonnaise (kan laves selv eller købes i helsekostbutikker) samt sojayoghurt. Smag til med krydderierne. Måske ønsker du en salat der smager meget af karry eller sennep? Tilsæt da mere efter smag. Det sorte salt, samt hvor jeg har købt det henne, kan du læse mere om her.

.

Brug “ikke-salaten” på den traditionelle måde, i en sandwich med grøn salat eller rucola og evt. lidt karse - eller kom den f.eks i lune pitabrød som et smagfuldt og saftigt fyld!

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

 
%d bloggers like this: