~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Veganske quesadillas! 22. februar 2012


.

I går (tirsdag d. 21. februar) var det pandekagens dag!

Men se, det var jeg jo sådan set slet ikke klar over før efter vi havde spist aftensmad i går, og min kæreste læste det på nettet. Min første reaktion var at udbryde: “Neej… Så skulle vi jo have haft pandekager i dag!” Men tænk sig, det havde vi jo faktisk også fået. De var bare mexicanske! Tortilla betyder nemlig “lille kage” på spansk – og hvem siger pandekager absolut skal være søde? Disse madpandekager er super hurtige at lave, meget smagfulde og virkelig mættende!

.

Ingredienser (til 2 quesadillas )

  • 4 fuldkorns tortilla
  • 2 spsk. majs
  • 50 g. frisk spinat

.

Tomat/auberginefyld

  • ½ aubergine (ca. 150 g)
  • 200 g. cherrytomater
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 tsk. havsalt
  • Evt. ½ tsk. chilipulver

.

Bønnespread

  • 280 g. kidneybønner
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. havsalt

.

Fremgangsmåde

Start med at dræne kidneybønnerne i en si hvis de er fra dåse. (Til denne ret brugte jeg chilibønner fra “Bon Apppetit” i karton som kan købes i butikker fra Dansk Supermarked) Hæld bønnerne i en skål og blend dem med en stavblender til en næsten ensartet masse – den behøver ikke at være helt cremet. Tilsæt salt, citronsaft og presset hvidløg og smør 4 tortillas med den lækre bønnespread. (Som i øvrigt med fordel kan laves og anvendes som pålæg på brød!)

Skær herefter aubergine i ca. 1 cm tykke skiver og derefter i tern. Steg dem ved jævn varm i rigeligt olivenolie samt 2 tsk. havsalt til de har fået farve og er blevet bløde. Skær cherrytomaterne i kvarte og steg dem til de begynder at væske lidt. Tag panden af varmen og tilsæt også de pressede hvidløg. Hæld derefter tomat/auberginefyldet i en si med en skål under, og vask panden af.

Fordel fyldet på to af de smurte tortillas og fordel også 1 spsk. majs samt den friske spinat på dem. Smæk de to andre smurte tortillas ovenpå og tryk dem forsigtigt ned.

Steg dem derefter på hver side ved god varme i lidt olivenolie. Det går stærkt, så de skal kun have to minutter!

.

Skær de dampende varme quesadillas i kvarte og server dem sammen med en stor skål farverig salat (du kan med fordel bruge resten af majsene til formålet) samt nachos med salsa eller guacamole!

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

Nemme og sprøde majspandekager 29. juli 2011

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Glutenfri,Madpakken,Madpandekager,Pastinak,Svampe — Luna Månebarn @ 11:59 am

Opskriften på de majspandekager jeg nu vil give jer, har i virkeligheden ligget lige her på Månebarnet helt tilbage siden 2008. For en uges tid siden hev jeg opskriften frem igen, og jeg har nu lavet pandekagerne tre gange siden, hver gang med forskellige variationer! Første gang fulgte jeg opskriften et godt stykke af vejen, men tilføjede dog både hvidløgspulver og nogle flere gærflager. Anden gang forsøgte jeg med en glutenfri variation – som lykkedes godt, bortset fra at de manglede noget “ziing!”. Dette fik de i den grad da jeg lavede dem i forgårs til en fællesspisning jeg holdte i anledning af min 1 års dag som veganer. Også denne gang valgte jeg at lave dem glutenfri da to af mine gæster var glutenallergikere. (Psst! Jeg lavede i øvrigt også Verdens Bedste Squashkage i en glutenfri variation! Opskriften finder du her!) Pandekagerne fik en god omgang ziing i form af 2-3 tsk. karry, et par spsk. tomatpesto (hakkede soltørrede tomater vil også kunne anvendes), tandoori masala, et fed presset hvidløg, et finthakket løg,  et par tsk. saft fra noget spicy pickled ginger, samt en rest vandstegte løg jeg havde til overs fra dagen før. Pandekagerne er meget taknemlige, som jeg kalder det, dvs. at de kan tilføjes alverdens krydderier alt efter smagspræference. Forsøg dig frem! Med fx hakkede oliven, kapers, friske krydderurter, ristede svampe. Fyldet jeg har brugt til pandekagerne på billederne var: Bagt butternut squash i skiver, letmoste og brugt som spread. Stegte svampe – jeg brugte en blanding af østershatte og portobello svampe. Stuvning af stegte pastinakker, ærter, løg, cherrytomater og lidt sojafløde. Drys rundhåndet med friskhakket persille!

.hakket

.

Ingredienser (til ca. 8 små pandekager)

  • 2 dl *grove majsgryn
  • 2 ½ dl hvedemel
  • 3 dl vegetabilsk mælk
  • 2 dl koldt vand
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. urtesalt
  • 1 knivspids karry
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • evt. ½ tsk. løgpulver
  • evt. 1 knivspids tandoori masala
  • evt. 2 spsk. gærflager*

* Det kan klart anbefales at skifte en dl majsgryn ud med en dl kikærtemel!

*Et smugkig i mit køkken

.

.

Ingredienser – glutenfri variation (til ca. 8 små pandekager)

  • 2 dl *grove majsgryn
  • 1 ½ dl. rismel
  • ½ dl. boghvedemel
  • 3 dl vegetabilsk mælk
  • 2 dl koldt vand
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. urtesalt
  • 1 knivspids karry
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • evt. ½ tsk. løgpulver
  • evt. 1 knivspids tandoori masala
  • evt. 2 spsk. gærflager

* Det kan klart anbefales at skifte en dl majsgryn ud med en dl kikærtemel!

*Et smugkig i mit køkken

.

.

Fremgangsmåde

Bland først alle de tørre ingredienser i en skål, derefter de våde. Idet dejen ikke indeholder æg, kan du smage den til og evt. tilsætte mere salt eller krydderier efter eget ønske! (Læs evt. hvilke jeg foreslår i starten af indlægget) Pisk dejen godt med et piskeris til alle klumper er ude. Den skal være ret tyk, men vurder selv om den skal have en lille smule mere vand eller plantemælk. Lad gerne dejen stå og hvilke i ca. 10 min. Start evt. med at tilberede fyldet til pandekagerne imens.

Pandekagerne steges på en god varm pande tilsat en smule olie. De må gerne være lidt tykke, og kan fint laves som mindre pandekager hvor fyldet lægges ovenpå ved servering.

 

.

.

.

.

.

.

.

.

 

Små, sprøde (og glutenfrie) madpandekager 13. juni 2011


Ingredienser

  • 125 g. rismel
  • 2 spsk. vegetabilsk olie
  • 125 g. kikærtemel
  • 4 spsk. No Egg*
  • 1 ½ tsk. havsalt
  • 5 dl. vegetabilsk mælk (ris, sojamælk eller havre)
  • ½ tsk. bagepulver
  • 2 tsk. gærflager (kan udelades)
  • 2 tsk. hvidløgspulver
  • 1 knivspids karry

* Kan købes i helsekostbutikker eller online, fx på Netspiren.dk

.

Fremgangsmåde

Bland først alle de tørre ingredienser og tilsæt derefter væsken. Dejen har godt af at stå at trække i 10-15 min. Varm en pande godt op, og steg pandekagerne i lidt olie til de er sprøde og gyldne!

Spis dem lune med et par veggie-deller til og en frisk salat bestående af fx tomat, rucola, spinatblade og evt. et par lynstegte portobellosvampe.

.

.

.

.

.

.

.

 

Indiske madpandekager 20. april 2011


Opskriften på de gluten, æg og mælkefrie pandekager er fra Kirsten Skårups madblog Kødfri Fredag. Jeg har dog ændret en lille smule på den.

.

Pandekagerne

  • 3 dl. kikærtemel
  • 1 dl. rismel
  • ½ dl. havregryn
  • 3-4 dl. vand
  • 2-3 tsk. havsalt
  • 2 spsk. hørfrø
  • 3-4 spsk. sesamfrø

.

Bland alle ingredienserne og lad pandekagedejen hvile indtil fyldet er lavet.

.

Fyldet

  • 100 g. østershatte
  • 1 dl. kogte grønne linser
  • 2 finthakkede løg
  • 1 tsk marmite
  • 2 revede pastinakker
  • 2 tsk. gærflager
  • 100 g. fine ærter fra frost
  • 3 kogte kolde kartofler
  • 2 tomater i tern
  • 2 tsk. karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 2-3 spsk. citronsaft
  • Smag til med salt og
  • Friskkværnet peber

.

Fremgangsmåde

Start med koge de grønne linser i dobbelt så meget vand i ca. 15-20 min. Skær østershattene i skiver og rist dem sammen med lidt salt og røget paprika. Tilsæt de hakkede løg og de revede pastinakker. Mos de kogte kartofler i hånden direkte ned i retten. Smag til med de øvrige ingredienser,  tilsat de frosne ærter lige inden servering og drys generøst med frisk hakket persille!

.

.

.

Velbekomme!

.

 

Vegansk french toast/arme riddere 12. marts 2011

Arkiveret i: 4. Desserter,Alle veganske opskrifter,Fransk,Madpandekager — Luna Månebarn @ 8:53 am

Ingredienser (Til ca. 8 skiver toastbrød)

  • 3 dl. plantemælk (fx ris, havre, mandel eller sojamælk)
  • 1 dl No Egg (Køb det her eller kig efter det i helsekosten)
  • 2 spsk. muscovadosukker eller brun farin
  • 1 tsk. ægte vaniljekorn
  • 1 spsk. rørsukker
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 knivspids havsalt

 

Fremgangsmåde

Blend alle ingredienserne med en stavblender, i en blender eller en minihakker, og kom dejen i en skål stor nok til at en skive toastbrød kan dyppes deri. Lad brødet ligge i blandingen og suge et øjeblik inden det steges sprødt på en pande i lidt “fri” margarine eller flydende Becel. (Den gule “original” er vegansk)

 

Nyd de lune arme riddere med et drys kanelsukker eller lidt ahornsirup på toppen!

 

 

 

 

 

 

 
%d bloggers like this: