~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Saftig vegansk banankage 1. august 2012

Arkiveret i: Alle veganske opskrifter,Chokolade,Kage,Nødder — Luna Månebarn @ 2:37 pm

.

En banankage skal være saftig, sød og salt. Der skal være chokoladestykker i den, og også gerne nødder. Når man er veganer skal den desuden være 100 % vegetabilsk. Lyder det som en udfordring? Overhovedet ikke! …opskriften får du lige her:

.

Ingredienser

  • 200 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 dl. smagsneutral olie
  • 3 modne moste bananer (250 g.)
  • 100 g. brun farin
  • 130 g. rørsukker
  • 2 strøgne tsk. havsalt
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • ½ tsk. kanel
  • 1 spsk. citron eller eddike
  • 50 g. hakket mørk chokolade
  • 100 g. hakkede nødder

.

Fremgangsmåde

Bland først de tørre ingredienser (mel, sukker, hævemidler, salt og krydderier) i en skål. Tilsæt derefter olie, syre (citron eller eddike) samt de moste bananer. Rør dejen sammen med en elpisker eller blot med et piskeris. Til sidst tilsættes de hakkede nødder (f.eks hassel eller valnødder) samt den mørke chokolade. Studser du over at der ikke skal væske i udover banan og olie? Bare rolig, den er god nok.

Kagen bages i en smurt springform (ca. 20 cm i diameter) i 45 min ved 160 grader på varmluftsovn.

.

Servér kagen afkølet – evt. med en hjemmelavet cremet kokosflødeskum en mørk chokolademousse eller denne chokoladeglasur fra 6 om dagen!

.

.

.

.

.

.

.

 

 
%d bloggers like this: