.
“Fika betyder kaffepause, men kan være meget mere en blot en kop mokka. Det kan f.eks. være en velfortjent pause fra arbejdet eller en café tur med en ven.”
.
.
Torsdag eftermiddag vågnede jeg efter en lang og dejlig lur, hvor min kæreste i mellemtiden havde taget sig af vores søn. Drengen lå ved siden af mig, i færd med dagens lur nr. 2, og jeg havde absolut ingen anelse om hvad klokken var. Det viste sig at den var blevet næsten 15.00, og selvom det var dejligt at få sovet, følte jeg at dagen næsten var gået, uden jeg havde fået så meget ud af den. Men så kom jeg i tanker om Fika! (Nyåbnet café siden 8. august 2012, i Århus) Jeg har nemlig for nylig været i kontakt med caféen via min Facebookside for at spørge ind til deres veganske udvalg, og jeg havde gode forventninger. Her kan du selv læse hvorfor:
.

.
Jeg vil i øvrigt nu komme med en opfordring til, at I der læser med her udnytter det at de fleste spisesteder, butikker, producenter osv. har Facebook sider. Skriv til dem, fra din side hvis du har én – eller som privatperson. Jeg gør begge dele når jeg har spørgsmål vedrørende et produkt, hvis jeg vil høre et firmas holdning til noget, hvis jeg har ønsker til forbedringer eller hvis jeg kender til et lækkert produkt som jeg gerne ser på hylderne i en butik. Jeg får altid hurtige og venlige svar, mine venner og bekendte kan ofte se hvad jeg har skrevet, hvis jeg skriver på en væg og ikke i en privatbesked, og de ser hvordan de også kan kontakte. Fremmede der falder over mine beskeder får måske svar på noget de selv har undret sig over, eller på spørgsmål de ikke vidste man kunne stille. (Hmm… Veganisme? Hvad er det?) …og på dén måde har jeg været med til at så et lille frø i folks bevidsthed og udvikling.
.
Nå, men min kæreste var varm på idéen om at tage ud af huset og spise. Vi slap for at skulle bruge en masse tid på at lave sund og lækker mad samt vaske op, og vi trængte til at komme lidt ud af huset . Med andre ord, vi trængte alle tre til en “velfortjent pause” fra hverdagens trummerum. Så vi puttede baby i strækviklen og hoppede på en bus ind til Århus, Jærgergårdsgade nr. 47.

Vi var de eneste spisende gæster i caféen mens vi var der, da det nærmede sig lukketid, men der kom adskillige andre for at købe mad med hjem. Caféen var rummelig, lys og holdt i en fin pastelfarve. Vi tog plads ved væggen, ved et lækkert lilla bord med en tilsvarende lækker sofa, og en stol der viste sig at være velegnet til at amme i. Der var derudover adskillige pladser ved vinduet med udsigt til den livlige gade, samt et par caféborde på midten af gulvet. Caféen fungerede også som en lille butik, idet det var muligt at købe forskellige ting til hjemmet, som f.eks forskellige muffinforme i papir, te, skilte, krus og kander samt den samme slags tallerken vi senere spiste af.
Caféen har fokus på økologi og på at alt skal være hjemmelavet.
Jeg henvendte mig til den smilende ekspedient, og spurgte lidt ind til de veganske muligheder på menukortet. Det viste sig, at hun ejede caféen sammen med sin svenske kæreste, og i øvrigt var den person jeg havde været i kontakt med på Facebook. Fedt! Så kunne vi jo bare fortsætte kommunikationen, og hun var stadigvæk bare helt med på hvad det vil sige at spise vegansk.
.
- Vi endte med at dele en blandet salat til 69 kr. samt en sandwich i hjemmebagt surdejsbrød til 59 kr. Min kæreste fik en friskpresset juice med bl.a æble, ingefær, kardemomme og vanilje (som han var meget begejstret for!) og jeg fik én med æble, citron, agurk og spinat. Den var frisk og grøn og blev i øvrigt anbefalet ved disken. Begge juices kostede 39 kr.
- Salattallerkenen bestod af: To lune veganske rødbede-deller, en lækker cremet hummus, en linsesalat med bladselleri, løse bagte majs med soltørret tomat, rødkålssalat med appelsin og ristede solsikkekerner, rødbedesalat, quinoasalat med abrikoser og persille, fuldkorns pastasalat med sorte oliven, pesto og ristede pinjekerner.
- I vores sandwich var der hummus, avokado, marineret rødløg, semi-dried tomater, salat og agurk. Sandwichen var lækker sammen med den smagfulde salat, men noget mild for sig selv. Så næste gang vil vi bede om noget mere knas og smag i den, idet det jo ikke er en sandwich på menukortet men en skræddersyet veganer én af slagsen.
.
Men alt i alt var det hele super velsmagende, og vi blev begge helt tilpas mætte.
Århus er blevet én veganer-venlig café rigere!
.
Café Fika
Jærgergårdsgade 47, 8000 Århus C.
Tlf: 88 71 72 30
Caféen har i øjeblikket ingen hjemmeside, men den kan findes på Facebook.
(Se i øvrigt også min spiseguide – Århus for mere inspiration til hvor du får lækker vegetarisk og vegansk mad)
.
.










Kender I de der dage der bare føles gennemført perfekte? De dage hvor mennesker bare smiler mere, vejret viser sig fra sin bedste side og busserne kommer lige når du har brug for dem selvom du spontant beslutter dig for at tage et eller andet sted hen? Jeg har haft en del af disse dage for tiden. …Og i går kom jeg hjem efter at have tilbragt hele to af de der gennemført perfekte dage i København! To dage med god musik, lækker veggie-mam, høj solskin, gensyn med venner/familie og samvær med nye smukke bekendtskaber.


























Nyeste kommentarer