
.
Søndag d. 26. maj mødtes vi for andet år til et stort kagetræf i Botanisk Have i Århus. Trods forudsigelser om både skyer og regn var vejret med os og kun blæsten, med sine kraftige vindstød, drillede os og fik tæpper og halvtomme paptallerkner til at løfte sig i engang imellem. Men med solskin i ansigterne og vind i håret, grinte, snakkede, legede og spiste vi os igennem eftermiddagen, på skråningen ved den smukke sorte mølle ved Den Gamle By. Initiativet havde forinden bredt sig som en løbeild, især via Facebook, og hvor vi sidste år talte omkring 20 mennesker til kagefesten, gætter jeg på, at vi denne gang var over 30 mennesker der dukkede op. Vegetarer, veganere og altspisende. Små og store. Unge og ældre. Alle var velkomne, og alle kunne spise med. Der var op til flere af kagerne der var gluten- og sukker-fri. Jeg er inde i en glutenfri forsøgsperiode, og det glædede mig meget, at der udover min no-bake glutenfri banan/chokolade lagkage, også var andre kager jeg “kunne spise”. Der var blandt andet nogle vildt lækre peanutbutter cookies som en kvinde havde været så genial at tage med. Umm, dem spiste jeg alt for mange af! Hun havde fundet opskriften på Chocolat.dk og havde ganske simpelt erstattet ægget i opskriften med hørfrøslim. Jeg havde på vejen hen til arrangementet besluttet mig for, at hvis der var nogle af kagerne jeg virkelig gerne ville smage, så ville jeg gøre det. Jeg kan godt nemlig godt tåle gluten, men eksperimenterer lige i øjeblikket. Der var flere fristelser, men de glutenfrie kager der var, var mere end nok til at tilfredsstille min kagelyst! Jeg glæder mig allerede til næste kagetræf, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde flere lejligheder til at mødes og spise igen inden længe.
.
Se flere billeder fra dagen her, klik på dem for at forstørre dem!
.
- Sludder og hygge
- Glade unger!
- Månebarnet i hopla humør!
- Hygge og samvær i græsset
- Gensynsglæde
- Smuk udsigt over Århus
- Sådan nydes livet!
- Man må holde sig tæt ved kagerne!
- Jordbær kærlighed ♡
- Jordbær glæde
- Måne Mama og Juno
- Kage og kærlighed!
- Juno fandt et glas kokosflødeskum!
- Højt at flyve
- Smukke mennesker
- I kokosflødeskum himlen!
- Glad veganer baby
- To glade veganer babyer
- Best buddys – Juno og Otto
- Nye bekendtskaber
- Kokoskugler!
- Bær crumble!
- Småkager!
- Banan/chokolade lagkage!
- Flere kokoskugler!
- Hindbærsnitter!
- Tærte med banan og dadler!































































Nyeste kommentarer