“Kyllingesalat uden kylling” (Volume 2!) 26. september 2009

Jeg har lavet ”kyllingesalat uden kylling” en del gange efterhånden. Med stor succes! (Find tidligere indlæg samt opskrift her) Min kæreste er især vild med den og spørger engang imellem om jeg ikke snart vil lave den igen. Første gang jeg lavede den brugte jeg champignon på glas, men fandt derved ud af at friske champignon var klart at foretrække! Jeg har hver gang brugt en dressing bestående af Miracle Whip og cremefraiche/græsk yoghurt, og en spændende ingrediens ved navn ”palmehjerte”. (kan blandt andet købes i Føtex og SuperBrugsen på dåse) Palmehjerte fungerer godt i ”kyllingesalat uden kylling” og giver den en trevlet struktur som minder lidt om kyllingekød. Men da palmehjerterne er syrlige, giver det ikke helt salaten den ønskede tyngde eller smag som jeg ønsker at opnå. Jeg har forsøgt med Nuttolene for at give den tyngden, men Nuttolene er lavet af jordnødder, og selvom det smager godt i “Kyllingesalat uden kylling” kan det ikke bruges som en erstatning for kylling. Da jeg imidlertid fik serveret en pastaret med ”østershatte” på en restaurant i går, gik jeg straks i gang med at videreudvikle denne lækkerbisken af en salat!

Jeg har (endnu!) ikke meget erfaring med østershatte, men jeg kunne dog genkende svampens karakteristiske lameller og tragtformede form nede i min pastaret. Da jeg fik et lille stykke i munden blev jeg imidlertid noget overrasket. Den var en anelse sej at tygge i og havde en fed smøragtig smag. Pludselig blev jeg en anelse nervøs, og kom helt i tvivl. Sig mig engang… Det smagte da alarmerende meget som kylling. Jeg var helt sikker på at pastaretten var vegetarisk. Det stod der på menukortet. Men… Det kunne vel ske at et lille stykke kylling havde fundet vej ned i min vegetariske pastaret. Beklageligt uden tvivl, men ved et uheld selvfølgelig. (Jeg  tror altid på det bedste i mennesker! Eller?) Jeg tyggede yderligere forsigtigt lidt på den lille klump, men jeg må indrømme at jeg diskret måtte spytte stykket ud i min serviet i tilfælde af at det rent faktisk var kylling. De andre stykker var uden tvivl østershatte, men smagte præcis som deres lille uheldige ven i min serviet. For ikke at forvirre nogen vil jeg skynde mig at indskyde, at jeg ikke blev vegetar fordi jeg ikke kunne lide smagen af kød – så da jeg først var sikker på at de små lækkerier var vegetabilske, spiste jeg videre med yderste velbehag.

I dag købte jeg en bakke østershatte i Føtex, og her til aften lavede jeg den hidtil bedste udgave af ”kyllingesalat uden kylling”.

Så… Vær’sko!

• 150 g. østerhatte (eller flere!)
• 1 dåse hvide asparges
• 10-15 champignon (gerne små og faste!)
• ca. 100 g. fine grønne frosne ærter

Dressing

• 2-3 spsk. cremefraiche eller græsk yoghurt
• 1-2 spsk. Miracle Whip (16 %)
• 1 tsk. røget paprika
• Salt og peber
• Hvidløgspulver

I en vegansk udgave kan cremefraiche udskiftes med sojayoghurt og Miracle Whip med vegansk mayonnaise som kan købes i helsekostbutikker. (Jeg har gode erfaringer med mærkerne “Rice&Rice” samt “Plamil” )

Fremgangsmåde

Østershatte plejer gerne at være helt fine uden jord på, de behøver derfor ikke skylles. Finder du alligevel lidt jord kan du børste det væk med lidt papir. Rist østershattene på en pande med olie til de er gyldne! Drys med salt, peber og evt. lidt røget paprika. (Kan købes i Kvickly og Irma) Lad dem køle af på en flad tallerken.

Dræn asparges for så meget væde som muligt. Snit champignonerne fint. Skyl de frosne ærter i en sigte under koldt vand til de er optøede. Drøn dem godt og kom de tre ingredienser i en skål. . Bland Miracle Whip og cremefraiche/græsk yoghurt i en lille skål. Smag til med salt, peber, røget paprika og hvidløgspulver. (Ikke granulat! Hvidløgspulver kan købes hos mange etniske grønthandlere.) Bland dressingen med ingredienserne i skålen og tilsæt derefter de ristede afkølede østershatte. Skær eller klip dem i mindre stykker og også gerne i forskellige størrelser. Salaten kan spises med det samme, men har kun godt af at stå og trække en halv times tid. Den kan fint holde sig i køleskabet i flere dage.

Sprøde rødbededeller med quinoa 6. august 2009

Ingredienser (3-4 personer)

• 1 dl hel quinoa (3 dl kogt)
• 150 g. revet (gerne økologisk) rødbede
• 100 g. hakket løg
• 1 fed presset hvidløg
• 1 dl grahamsmel
• 2 æg
• 2 tsk. karry
• 1-2 tsk. hav eller urtesalt

Fremgangsmåde

Skyld quinoaen (hvis det er nødvendigt) og kog den i 10 min i 1 ½ dl vand. Lad den hvile under låg i 10 min og tilsæt derefter 1 tsk. salt. Riv rødbederne ned i en skål. (Der er ingen grund til at skrælle dem først) Tilsæt fint hakket løg, presset hvidløg, grahamsmel, karry og salt. Smag til om der skal mere salt i inden æggene til sidst tilsættes.

Form dellerne efter ønsket størrelse og mas dem flade på panden så de er ca. 1 ½ cm tykke. Steg dem i ca. 5 min på hver side inden de serveres sprøde og lune til fx en stor skål farvestrålende salat. Dellerne kan også laves i dobbelt størrelse og serveres som vegebøffer i burgere med fx hummus, løgringe, oliven tapanade og friske tomatskriver i.

Rødvinsstegte champignon 31. maj 2009

Ingredienser

• Ca. 250 g. champignon (gerne brune)
• ¼ rød chili
• Ca. ½ dl rødvin
• 1 fed hvidløg (presset)
• Friskkværnet peber
• Havsalt

Fremgangsmåde

Skær champignonerne midt over hvis de er af lille eller mellem størrelse og i kvarte hvis de er store.

Steg dem i lidt olivenolie ved god varme og undgå at røre for meget i dem.

Tilsæt chilien inden noget af rødvinen derefter kommes ved. Lad vinen fordampe og tilsæt lidt mere rødvin.

Champignonerne skal ikke svømme rundt i rødvinen, men blot optage lidt af væden fra den, og selvfølgelig rødvinssmagen og den smukke røde farve.

Tilsæt presset hvidløg, peber og til sidst noget godt havsalt.

Utrolig nemt, hurtigt og lækkert tilbehør til lune sommeraftner som evt. står i grillaftenens tegn. Som en  lille ekstra bonus virker denne ret rigtig syndig men er i virkeligheden sund og fedtfattig.

Tahinstegt tofu med aubergine 23. maj 2009

Ingredienser (2 personer)

• ½ (ca. 150 g.) pakke tofu (Gerne “Røget Tofu” eller ”Madagaskar Tofu”)
• 100 g. aubergine
• 1 spsk. Tahin (Af mærket “Rømer”)

Marinade

• 1 spsk. honning
• 4 spsk. olivenolie
• 4 spsk. sojasauce
• 1 tsk. røget paprika
• 1 tsk. karry
• 1 fed hvidløg (Presset)
• 2 spsk. friskpresset citronsaft

Fremgangsmåde

Skær aubergine og tofu i tern og hæld marinaden over. Rør i den ind imellem. Når tofuen og auberginen har trukket i ca. ½ time (gerne mere) steges den ved middel varme indtil den er sprød og gylden. Tahinen tilsættes til sidst og steges med indtil den er fordelt over alle tern. Server denne lille ret som tilbehør til en grøn salat og fx ris, bulgur eller quinoa, eller som fyld i pitabrød.

Tahinen er ikke gennemtrængende i smagen men tilføjer blot en dejlig nødde-agtig smag og virker også lidt som en panering…

Butterdejspakker 8. maj 2009

Ingredienser (4-6 personer)

• 1 pakke butterdej
• Revet ost (Gerne Primadonna eller Gouda)
• Helbladet spinat

Tomatsauce

• ½ dåse flåede og hakkede tomater
• 1 dåse tomatpure
• 1 tsk. røget paprika
• 1 tsk. karry
• Oregano
• 1 fed presset hvidløg
• Salt og peber

(Blend alle ingredienserne med en stavblender)

Fremgangsmåde

Rul de optøede butterdejsplader ud til kvadrater. Skær dem over på tværs så du får to trekanter. Læg trekanten så spidsen vender ind mod dig. Fordel ca. 1 spsk. tomatsauce (ikke helt ud til kanten) og derefter spinat og revet ost. Fold først den spids ind som vender mod dig, derefter de to sider. Butterdejspakkerne vil åbne sig lidt i ovnen, men klem alligevel kanten af dejen så fyldet er godt forsejlet.

Pakkerne bages midt i ovnen ved middel varme i ca. 30 min. Skru evt. lidt ned for varmen hvis pakkerne bliver for hurtigt gyldne.

Disse lækre men fede ostehapsere er bestemt ikke helsemad – så husk lige en stor skål sprød salat eller lynstegte grøntsager som tilbehør.

Ovngrillede peberfrugter 7. april 2009

Tænd ovnen på grill. Vask og aftør 2-3 peberfrugter, gerne i forskellige farver, men husk at gul, rød og orange peberfrugt giver den bedste sødme. Smør dem let ind i lidt olivenolie og placer dem øverst i ovnen på en rist. (Husk at anbringe en plade med bagepapir under da peberfrugterne ellers vil dryppe saft ned i bunden af ovnen.)  Skindet skal begynde at boble og blive godt mørkt inden de skal vendes. Vend dem ca. en gang for hver side af peberfrugterne så de bliver mørke på alle seks sider. Det mørke skind giver en lækker røget smag. Smagen bliver mindre markant hvis peberfrugterne (som på billedet) ikke bliver kulsorte over det hele. Alt dette går selvfølgelig lidt hurtigere på en udendørs grill om sommeren, men resten af året og på kedelige regnvejrsdage behøver vi ikke at blive snydt for grillet peberfrugt. Nogle mennesker kommer de grillede peberfrugter i en plastikpose i 10 min. inden skind og kerner fjernes, men det er i virkeligheden slet ikke nødvendigt. Skindet kan nemt pilles af. Faktisk forhindrer plastikposen peberfrugterne i at køle af så det gør det sværere at pille dem.

Når peberfrugtfileterne er færdige kan de:

Bruges præcis som de er mellem pastaplader i en vege-lasagne sammen med ostesauce, frisk eller optøet helbladet spinat og ovnbagt aubergine…

Marineres og anvendes i en frisk salat. Bland en marinade af olivenolie, hvidløg, balsamico eller lime, lidt groft havsalt (som fx Maldon) og evt en knivspids “røget paprika” for at fremhæve den røgede smag. Hæld den over peberfrugtfileterne og lad dem trække i 10-15 min. inden de skæres mindre stykker eller strimler og anrettes over en salat eller erstatter den soltørrede tomat i “kartoffelsalat med mango og dild” (Denne salat er i øvrigt obligatorisk at lave mange gange i løbet af en sommer!)

Grillet peberfrugt kan også bruges som ingrediens i en peberfrugt puré – også kendt som Ajvar. Prik en hel aubergine med en gaffel og bag den ved 200° i 1 time, til den er blød.  Halvér den derefter og skrab kødet ud i en skål. Mos groft med en stavblender sammen med 2-3 røde grillede peberfrugter. (Husk at fjern skind og kerner!) Smag til med hvidløg, citronsaft, salt og peber.

“Kyllinge”salat (uden kylling) 29. januar 2009

For et stykke tid siden fandt jeg denne spændende opskrift på bloggen My Vegan Cookbook. Det er en af de blogge jeg ofte besøger når jeg leder efter inspiration til min egen madlavning – helt sikkert et besøg værd. Jeg har ikke prøvet hans opskrift endnu, men jeg tænkte at jeg ville prøve at eksperimentere lidt med hovedingrediensen i opskriften – palmehjerte. (Heart og palm)

Jeg havde set palmehjerte på dåse i Føtex og gik derefter et stykke tid og grublede lidt over hvad man dog kunne finde på at bruge denne nye spændende ingrediens til.

Resultatet ses på billedet til venstre. Det er nemlig blevet til en yderst vellykket vegetabilsk udgave af den kendte danske salat – kyllingesalat! (Uden kylling selvfølgelig…) Den kyllingesalat man kan købe i små plastikbøtter i butikkerne er ofte fyldt med tvivlsomme e-numre, slatne champignon, masser af mættet FEDT og ja… Lad os bare leve lykkeligt uvidende om hvad den ellers indeholder. Min kæreste og jeg spiste denne lækre og noget sundere kyllinge-frie salat til aftensmad hvor vi kom den i groft pitabrød sammen med lidt revet gulerod. Dagen efter endte den på et stykke ristet rugbrød med godt med peber på. Hvis noget afprøver den veganske udgave før jeg selv gør må I meget gerne komme med en tilbagemelding i tilfælde af at der skal justeres til på opskriften.

Jeg valgte at bruge Miracle Whip og cremefraiche i denne omgang, den veganske udgave er derfor ikke afprøvet endnu, men jeg er sikker på at viderunder mayonaisen “Mayorice” samt en smule sojayoghurt vil være lige så vellykket i salaten.

At der ikke er kylling i salaten gør ikke spor hvis man er kødspiser. (Min egen kødspisende kæreste var i hvert fald ret begejstret!) Salaten smager til gengæld ikke af kylling hvis dette ikke er voldsomt at foretrække blandt diverse grønne mennesker. (Og det er det jo til tider ikke ) Palmehjerterne er syrlige og minder lidt om artiskok i smagen og lidt om asparges i konsistensen. Strukturen i palmehjerterne er dog meget mere trevlet end asparges og giver derved den fylde i salaten som kommer til at minde lidt om kylling.

Jeg kunne forestille mig at den kyllige-løse salat også smager rigtig godt med lidt hakket bladselleri i – det må jeg lege lidt med næste gang.

NB: Find en nyere og forbedret udgave af “kyllingesalat uden kylling” her

Kyllinge salat uden kylling

Ingredienser (Stor portion)

Vegetarisk udgave

• 1 dåse palmehjerter
• 1 dåse hvide asparges
• 10-15 champignon
• 1-2 tsk. røget paprika
• 2-3 spsk. cremefraiche
• 1-2 spsk. Miracle Whip (16 %)
• Salt og peber
• Hvidløgspulver (Ikke granulat)
• Evt. 50 g. Nuttolene i tern

Vegansk udgave

• 1 dåse palmehjerter
• 1 dåse hvide asparges
• 10-15 champignon
• 1-2 tsk. røget paprika
• 2-3 spsk. neutral sojayoghurt
• 1-2 spsk. vegansk mayonnaise (Jeg har gode erfaringer med mærkerne ”Rice&Rice” samt “Plamil”)
• Salt og peber
• Hvidløgspulver (Ikke granulat!)
• Evt. 50 g. Nuttolene i tern

Fremgangsmåde

Dræn palmehjerterne for vand i en sigte og skær dem derefter op på langs. Fjern den lidt blødere midte og findel/trevl den med fingrene. Kom trevlerne i en skål og tilsæt asparges, champignon og de våde ingredienser alt efter om du ønsker en vegetarisk eller vegansk udgave. (Den veganske mayonnaise kan købes i helsekostbutikker) Smag til med røget paprika, salt og peber. Rør godt rundt i salaten – den bliver herved mere trevlet.

Flødekartofler med aubergine 24. januar 2009

Kartoflens historie

Kartoffelplanten danner store, stivelseholdige knolde på de underjordiske stængler. Hele planten er giftig, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne. Kartoflen er verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter ris og hvede. Kartoflen tilhører Natskyggefamilien. Den stammer fra Sydamerika, hvor den har været kendt og dyrket i mere end 3000 år. Det er navnlig i Chile og Peru, man finder kartoflen, og i de præcolumbianske kulturer dyrkede man over hundrede forskellige sorter. I dag findes der endnu flere vilde sorter.

Der er stor usikkerhed om, hvornår kartoflen er kommet til Danmark. I København skal den være dyrket i den kongelige botaniske have allerede i 1642, men den er sandsynligvis først kommet ud som landbrugsplante omkring 1719-1720. Det store spring fremad i kartoffeldyrkningen kom imidlertid først med “kartoffeltyskerne”. Det var indvandrere, som Frederik den 5. havde fået hentet til landet for at få heden opdyrket. Skønt der ikke kom forfærdeligt meget ud af projektet, vakte det dog interesse for kartoflen og dens dyrkning. Dyrkningen er ret almindelig omkring 1800 i haverne, og på dette tidspunkt begynder landmændene at benytte kartoflen som en markafgrøde – dette sker især nær hovedstaden. I de jyske hedeegne er dyrkningen derimod sjælden på samme tidspunkt. På Fyn kan nævnes, at der i 1820 kun var én landmand der ikke i nævneværdig omfang dyrkede kartofler (Rønninge og Rolsted sogne). I 1824 betragtes knoldene som uværdige til menneskeføde. Det var bestemt ikke nemt at få danskerne til at spise kartofler. Folk var meget skeptiske omkring kartoflen.  En fynsk præst skrev i sin dagbog: ”I mit sogn er der, Gud være lovet, ingen så fattige, at de har nødig at spise kartofler.” Man kaldte spottende kartoflen for ”tyske klumper” og kartofler og svineføde var næsten et og samme. På dette tidspunkt var man ikke klar over, at kartoflen skulle koges. Det var først under 1. verdenskrig, at man fandt ud af kartoflens store betydning som næringsmiddel. Man mente, at kartoflen var skyld i at sygdommen skørbug (meget udbredt i 1800-tallets begyndelse) forsvandt  p.g.a. det rige indhold af C-vitamin.

Anvendelse
Før 1830 spillede kartoflen ingen større rolle ved de daglige måltider, man brugte i stedet brød. Som næsten daglig spise vandt disse knolde først for alvor indpas, da man på gårdene begyndte at få to retter til middag. Efterhånden blev det i landbohjem skik at spise store portioner tre gange dagligt, man levede mest af kartofler og melgrød. Kartoflen blev fra 1800-tallet brugt som lægemiddel, både som rå og kogt. Fx: Rå revne kartofler lagt på panden stiller hovedpine, smertende håndled bades med varmt kartoffelvand, nældefeber gnides med overskåret kartoffel for at stille kløen.

Kartoflen har gennem tiderne haft mange navne også i kraft af dialektformer. “Tartoffel”, “tartøffelt” (1697-1784) “Tartuffel” – fra italiensk “tartufo” = lille trøffel (1762-1794). Omkring 1760 blev den også kaldt “Patat” der er omdannet af “batat”, afrikansk navn på en tropisk og subtropisk plante med underjordiske stængelknolde. På Fyn og i Sønderjylland hed den “botet” og i Vendsyssel “patæt”. Alle ældre kaldte kartoflerne “betætter”, så begyndte de yngre at sige “kantøfler” og dette ord blev en tid det mest brugte. Så kommer et nyt slægtsled frem, der forbedrede ordet til “katøfler”, og af et fjerde led ind i nuværende århundrede hører man de rette bogstaver, men udtalt meget lukket: “Kartofler”.

Jordæble, æble, jordpære og jordblomme har også været brugt. Kilde:

Jeg tror rigtig mange har prøvet at stå ved en tag-selv- buffet ved et eller andet arrangement hvor flødekartofler var en del af menuen. Hvis man ligesom jeg er dedikeret kartoffelentusiast – og nyder kartofler i alle dets afskygninger, er det derfor enormt skuffende at opdage kartoflerne opvarmet opbevaret i en lun metalbrødkasse – svømmende i en olieret suppe af gult smør, omkredset af klumpet hytteostlignende fløde. Herefter står man et øjeblik og overvejer hvorvidt den lune bakteriebombe vil blive fornærmet, kravle ud af sit metalbur og lave ravaje hvis du ikke tager et lille stykke med ned til dit bord. Med det billede på nethinden følger hermed en opskrift på lækre – og lidt sundere – hjemmelavede flødekartofler:

Flødekartofler ned aubergine

Ingredienser (2-3 personer)

• 4-5 kartofler
• ½ aubergine
• 1 lille løg (gerne rødløg)
• ½ rød peberfrugt

Flødesaucen

• Sojafløde
• 1 tsk. røget paprika
• 1 spsk. limesaft eller citronsaft
• Salt (Evt. røget salt) og peber
• Evt. lidt nutritional Yeast

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og skær dem tynde skiver. Løg, peberfrugt og aubergine skæres ligeledes i tynde skiver og anrettes i et fad. Bland ingredienserne til flødesaucen i en skål og fordel en over grøntsagerne. Flødekartoflerne sættes i ovnen i ca. 45 min. Begynder overfladen at blive for mørk inden grøntsagerne er færdige skrues der ned for varmen og et stykke sølvpapir placeres hen over dem.

Serveres med en masse grøntsager og evt. et par kikærte/bønne deller ved siden af. Riv godt med muskatnød hen over flødekartoflerne til sidst!

Røget Paprika 4. januar 2009

Godt nytår! I dag fejrer min blog 1 års fødselsdag…

Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet på et indlæg. Men fortvivl ej, den er ikke forladt, blot en smule forsømt. Jeg er ganske enkelt ikke specielt inspireret til at lave sund og velsmagende grøn mad lige for tiden. Det må have noget med årstiden at gøre. Jeg spiser måske også lidt mere vegetarisk, (dvs. + ost) lidt mere sukker, og lidt mere lyst brød end jeg burde. Jeg kan mærke at det gør mig dvask og uoplagt…

En inspirerende ingrediens jeg dog har fået øjnene op for (og fingrende fat i), er ”Røget Paprika”! Det er af mærket Heiberg (spændende og flot hjemmeside i øvrigt!) og kan købes i Kvickly og Irma for 29 kr. Man får et rimeligt stort glas med den smukkeste røde røgede paprika. Krydderiet er ikke mindre end genialt, og jeg bruger det virkelig meget lige for tiden. Det er specielt godt i sojaflødesauce med marmite og helbladet spinat og i alt muligt andet! Men jeg er slet ikke færdig med at eksperimentere! Min kæreste har fået mig til at love ikke at komme det i “alt” mad, men han er også blevet rigtig glad for det, og bruger det blandt andet i hjemmelavet dip. Jeg kan forestille mig at det bliver uunværligt til sommer når der skal grilles. Den røgede smag er meget kraftig, hvilket også er årsagen til at der på glasset står at man skal “krydre efter princippet – lidt men godt.” Lad os bare sige at jeg forsøger ikke at overdrive…

Butternut græskar 15. november 2008

“Butternut squash”, hedder også noget så fint som ”moskusgræskar” eller ”melongræskar”. Det giver meget mere mening for mig at kalde det for et græskar, for det hverken ligner eller smager som noget hen i nærheden af squash. (Nu tænker jeg på den typiske grønne agurke- agtige sag vi kender herhjemme) Men navnet ”butternut” passer uden tvivl bedst til denne smukke orange grøntsag.

Butternut græskaret kan: koges sammen med linser eller kartofler og pureres til en cremet suppe, koges med lidt sukker og pureres til et sødt smørepålæg. Det kan rives og kommes i kage eller brød. Rives og blandes med revet kartoffel og bages/steges som latkes. Det kan også med fordel marineres og grilles om sommeren som et let alternativ til de tunge vegeburgers. Selvom butternut græskaret forholdsvis oftest findes om efteråret/vinteren i danmark, er den (forståeligt nok) ved at blive populær herhjemme også om sommeren. Min yndlings tilberedning af butternut græskaret, på denne tid af året, er dog bagt i ovnen sammen med årstiden rodfrugter.

Bagte rodfrugter med butternut græskar

Mange mennesker vælger at skrælle græskaret, men selvom skrællen virker rigtig hård, bliver den faktisk forbavsende blød når den først tilberedes. Selve græskarkødet derimod bliver blødt og ”smushy”. Selve smagen kommer til at få et strejf af smør – deraf navnet butternut (”smør nød”) græskar.

Flæk græskaret på langs…

Kernerne ligger i den runde ”bold” i græskaret, og er nemme at fjerne med en teske. Kernerne kan gemmes, tørres og ristes på en tør pande med lidt salt, eller man kan, hvis man er så heldig selv at have en sjat jord, selv dyrke sine egne græskar.

Skær græskaret, samt kartofler, gulerødder, rødbeder, pastinakker og knoldselleri i nogenlunde samme størrelse. Kom grøntsagerne i en skål. Lav en marinade af olivenolie, honning, salt, peber, hvidløg, (eller gerne hvidløgspulver) friske eller tørrede krydderurter som fx rosmarin eller timian. Hæld marinaden over grøntsagerne og brug fingrene til at få fordelt marinaden ordentligt.

Fordel grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem midt i ovnen ved 250 grader i ca. 30 min.