Månebarnet

Kartoffelkroketter med hasselnød og rosmarin 11. november 2009

Ingredienser

  • 500 g. kartofler (gerne økø)
  • 100 g. hasselnødder
  • 1 lille løg
  • ca. 2 tsk. havsalt eller urtesalt
  • Peber
  • 1 knivspids karry
  • 1-2 fed hvidløg
  • ½ tsk. røget paprika

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne, skær dem i store tern og kog dem møre. Hak hasselnødder i en blender eller en minihakker indtil de er findelte. (Der må godt være nogle større stykker imellem) Løget pilles og skæres i små tern, eller hakkes i minihakkeren. Mos kartoflerne med en gaffel og tilsæt mosen til de hakkede nødder og løg. Smag til med de øvrige ingredienser. Tilsæt lidt kogevand fra kartoflerne hvis massen er blevet for fast. Fordel kroketterne med en ske på en bageplade med et stykke bagepapir smurt med olivenolie. Mas dem let flade med en gaffel men forsøg at få en grov struktur frem. Pensel kroketterne med olivenolie på toppen, drys havsalt og rosmarin hen over, brug gerne frisk rosmarin! Bag dem i ovnen i ca. 30 time ved 200-225 grader.

 

 

 

 

Kartoffelkroketter med hasselnød og rosmarin

 

 

 

 

 

Svampe-valnøddepaté 23. august 2009

Denne opskrift er også fra kogebogen “Vegetarisk vellyst”. (Se også rødbede/quinoa dunser samt mandelmousse) Jeg brugte en blanding af almindelige champignon, nogle svampe jeg fandt på dåse i en asiatisk grønthandel kaldet “straw mushrooms” samt tørrede  “kinesiske svampe” (jeg kalder dem knirkesvampe) som jeg lod stå i vand til de var klar til at blive skåret i fine strimler.

Opskriften er vegetarisk da der er æg og yoghurt i – men jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave den vegansk! Måske kan hørfrø skum gøre det ud for ægget, og sojafløde gøre det ud for yoghurten? Hvis nogen afprøver en vegansk udgave inden jeg selv når så langt – vil jeg meget gerne høre hvordan den blev!

Ingredienser

  • 1 dl hel Quinoa
  • 1  ½ dl vand
  • 50 g. valnødder (eller flere!)
  • 300 g, løg
  • 500 g. svampe (gerne blandede)
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk. hakket frisk estragon (eller 1 spsk. tørret)
  • 2 økologiske æg
  • 1 dl. græsk yoghurt
  • 1 ½ tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Kog Quinoaen i 1 ½ dl vand i 10 min. Tilsæt lidt salt og lad den derefter trække i 10 min. Hak valnødderne groft og rist dem på en tør pande til de er gyldne.

Pil og hak løgene fint. Steg dem i lidt olie. Svampende hakkes og tilsættes. Kom det hele i en skål og tilsæt Quoina, valnødder, presset hvidløg, estragon, æg, yoghurt, salt og peber.

Kom blandingen i et fad på ca. 15 x 20 cm. smurt i lidt olie. Bag svampe-nøddepatén i ca. 30 min ved 175 grader. Er bedst kold!

 

Tranebær 31. oktober 2008

I USA fejres helligdagen ”thanksgiving” (taksigelsesdag) den

fjerde torsdag i november (i år er det torsdag d. 27.

november) I denne forbindelse nyder amerikanerne gerne

en rød smuk sauce til deres “thanksgiving middag”.

Tranebærsauce! Jeg har aldrig før fået ægte tranebærsauce.

Jeg har ofte fået noget der ligner lidt til julemiddagen. Fra

glas… I mange år har jeg derfor gerne villet prøve at lave

tranebærsauce helt fra bunden. … og lige nu kan man

faktisk købe friske tranebær i supermarkederne!

Jeg har nu frosset en pose ned, og jeg glæder mig meget til

at eksperimentere med dem d. 24. december. Jeg skal

uden tvivltilberede ”Verdens Bedste Nøddepostej” igen i år,

og den går helt sikkert perfekt til min fremtidige

hjemmelavede tranebærsauce.

Opskrift følger selvfølgelig… :)

 

Verdens Bedste Nøddepostej 24. oktober 2008

Da jeg tilbage i april måned postede et indlæg om min veganske (og ikke mindre end fænomenale!) nøddepostej, var det ikke uden en vis frustration. På billedet lignede postejen nemlig ganske enkel noget en ko havde skidt ned i en pocelænsform. Derfor vælger jeg nu at slette føromtalte indlæg og poste den for resten stadigt fantastiske opskrift igen. Denne gang med bedre og langt mere appetitvækkende billeder. :) Ved dette forhøjes chancerne forhåbentlig også for at endnu flere mennesker har lyst til at afprøve den, og blive lige så afhængig af den som jeg bestemt er.

Ingredienser

  • 450 g. knoldselleri
  • 350 g. champignon
  • 100 g. løg
  • 200 g. hasselnødder
  • 3 spsk. sojasauce
  • Friskkværnet peber
  • 2 spsk. urtesalt
  • 150 g. æbler i både (uden skrald)
  • 100 g. hele svesker

Fremgangsmåde

Skær knoldsellerien i store tern og kog den i letsaltet vand til den er mør. Derefter hældes vandet fra (smid det ikke ud! Brug sellerivandet til at lave en lækker grøntsagssuppe af. Gem det evt. i fryseren til du skal bruge det.) og selleriternene moses med en stavblender. Hasselnødderne blendes i en blender eller en minihakker (ikke helt fine, men næsten) og tilsættes massen. Løg og champignon hakkes fint og tilsættes også. (Hvis du har en minihakker er løg og champignon hurtigt hakket fint!) Smag nøddefarsen til med urtesalt, peber og sojasauce. Halvdelen af farsen kommes nu i et ildfast fad. Æbler og svesker lægges skiftevis ovenpå nøddefarsen. Slut af med den anden halvdel af farsen.

Bag ved 200 grader midt i ovnen i ca. 45 min.

Nøddepostejen kan sagtens spises lun som tilbehør, men er efter min mening bedst kold som tilbehør eller som pålæg på ristet rugbrød!