Månebarnet

Jeg ♥ skrald 25. januar 2009

Gemt under: (Månens verden), Genbrug — Månebarnet @ 9:26 am
Tags: ,

affaldPå bloggen Malkavia skriver Louise om at være veganer. Om bæredygtighed, genbrug, og om at være ”skralder”. Det er ikke så længe siden hun startede bloggen, men der er allerede lækre opskrifter og spændende læsestof derinde. Hvis man endnu ikke har stødt på begrebet ”at skralde” anbefaler jeg at man læser lidt om det inde på hendes blog. Jeg har selv prøvet at skralde nogle gange sammen med en veninde, og har aftalt med nogle flere veninder at vi meget snart skal gøre det igen.

Men nu skal det ikke handle om ”at skralde” – bare skrald. Eller affald… Her til morgen læste jeg nemlig dette indlæg om hvordan affald bliver sorteret bedst. I indlægget linkede hun til hjemmesiden “I love ♥ My Trash” – hvor man blandt andet kunne tage en test for at se hvor meget man vidste om at sortere sit affald. (Bor man på Frederiksberg eller i København kan man desuden score sig en gratis t-shirt med et I ♥ Trash logo på.) Jeg fik 8 ud af 9 – og var godt tilfreds. Den jeg havde forkert var om hvorvidt låget på marmeladeglasset måtte blive på i glascontaineren eller ej. Det måtte det! På hjemmesiden findes en masse svar omkring hvad for noget papir, glas og pap der må smides i genbrugscontaineren – og hvad der ikke må.

Efter at have søgt lidt på nettet fandt jeg:

  • Hjemmesiden sorterditaffald.dk som blandt andet giver 7 gode råd til at få mere plads i skraldespanden. (Læs printversion her)
  • Jeg fandt også affald.dk – en helt fantastiske og lærerig hjemmeside hvor både børn, unge og voksne kan få inspiration og hjælp til hvordan vi i fællesskab bliver bedre til at værne om miljøet. Hjemmesiden er et samarbejde mellem 16 affaldsselskaber og kommuner og kan frit anvendes til undervisningsbrug.

globushop

 

“Byt En Klud” (Et socialt genbrugsgilde) 26. maj 2008

Gemt under: (Månens verden), Genbrug — Månebarnet @ 7:11 pm
Tags: ,

Jeg har sammen med 3 veninder fra mit studie taget initiativ til et stort genbrugsarrangement som forløber på søndag – (dvs. d. 1 juni) kl. 12.00 i Vennelystparken i Århus. Arrangementet er for kvinder i alle aldre og går ganske enkelt ud på at vi mødes, og bytter tøj!

Beskrivelse:

Mød op og bred dit genbrugs-byt ud i græsset – herefter er der frit skue til alle herlighederne. Finder du noget du kunne tænke dig at få fingrene i, ”inviterer” du blot indehaveren af ejendelen (og ”boden”) til et kig blandt dine egne klude og I aftaler derefter indbyrdes at bytte.

Inviter dine gode veninder og tilbring et par timer sammen med dem (og alle os andre skønne kvinder) i naturskønne omgivelser.
Da dagen selvfølgelig holder tørt og sommeren er ovre os – opfordres I til at medbringe tæpper, noget drikkelse og evt. en madpakke til denne fantastiske dag!

NB: Inviter gerne veninder med forskellige tøj-smage og tøj-størrelser så der er god variation af tøj.

”Byt En Klud” er ganske gratis at deltage i – så kom frisk!

Vi har oprettet en event på facebook – hvis du har lyst til at deltage kan du tilmelde dig her!

(Hvis du ikke har en facebook profil er du også mere end velkommen… ;) Skriv evt. til mig her på bloggen.)

 

Den skønne blå 4. januar 2008

Gemt under: (Månens verden), Genbrug — Månebarnet @ 3:59 pm
Tags: ,

På min (noget mislykkede – men dog fantastisk morsomme!) løbetur i går fandt jeg denne krukke midt i en bunke storskrald… Den passede

perfekt til de mange køkkenredskaber som, indtil nu, blot lå gemt væk i en mørk skuffe. Tragisk…

Men se nu, hvor er det altså fint, og næsten royalt…

hpim2362789.jpg