Månebarnet

Små spinat tærter 26. august 2008

Ingredienser (Der bliver 12 stk.)

Tærtedej

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. god olivenolie
  • 1 tsk. havsalt
  • 55 g. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel

Kartoffelfyld

  • 100 g. Aubergine i tern’
  • 1 lille finthakket løg
  • 2-3 kartofler
  • Friskkværnet peber

Spinat stuvningen

  • ca. 200 g. helbladet spinat (Fra frost)
  • 1-1 ½ dl. sojafløde
  • 1tsk. Marmite
  • ca. 2 spsk. Nutritional Yeast/gærflager
  • 1 fed hvidløg eller 1-2 tsk. hvidløgspulver
  • Evt. lidt røget salt eller urtesalt
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen på 250 grader. Lav derefter tærtedejen. Den er hurtig at samle og skal rulles tyndt ud lige efter. Brug en skål eller et stort krus til at stikke runde plader ud af dejen. Placer dem i en muffinform med 12 huller. Tryk på dejen op af kanten af muffinformen hvis dejen ikke dækker helt. Slut af med at prikke en masse huller i dejen. De skal bage i 10-15 min afhængig af hvor tyk tærten er. Forbered dernæst kartoffelfyldet og spinatstuvningen.

Steg aubergineternene ved svag varme til de får en mere gylden farve og bliver bløde. Tilsæt det finthakkede løg og lad det stege med de sidste minutter. Kartoflerne moses med en gaffel og tilsættes til sidst i processen. Sæt kartoffelfyldet til side.

Ingredienserne til spinatstuvningen kommes i en gryde og koges op. Smag evt. til med mere salt eller peber.

Når de små tærter er færdigbagte tages de ud af muffinformene og lægges på en bageplade med bagepapir. Fyld kartoffelblandningen i bunden af tærten og læg et par spsk. spinatstuvning oven på hver tærte. Slut af med at fordele væden fra spinatstuvningen i hver tærte. Bag dem i 5-10 min ved ca. 200 grader midt i ovnen.

 

Pizza-tærte 20. maj 2008

Gemt under: Alle opskrifter, Aubergine, Kartofler, Sommermad, Tærter, Veganske opskrifter — Månebarnet @ 8:47 am

Denne opskrift kombinerer min yndlings konsumering: Pizza og tærte! Det lækre fyld fra pizzaen og den guddommelige og sprøde tærtebund…

Ingredienser (2 personer)

Vegansk tærtedej

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. god koldpresset rapsolie
  • 1 tsk. havsalt
  • 55 g. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel

Fyld

  • 2 kartofler (gerne melede)
  • ½ aubergine
  • 4-5 champignon
  • ½ rød peberfrugt

Ajvar-blanding

  • 4 spsk. Ajvar
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Skæl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg skiverne på en bradepande med bagepapir sammen med skiver af aubergine og pensel med en marinade af 1 spsk. olivenolie, 1 spsk. citronsaft og 2 spsk. sojasauce. Champignon og peberfrugt skæres i skiver og steges på en pande. Bages højt i ovnen ved 250 grader i 10-15 min.

Lav tærtedejen og rul den ud med en kagerulle. Placer en skål ovenpå dejen og skær rundt om den. Der skulle gerne blive 4 pizza-tærte stykker af dejen. Prik stykkerne med en gaffel og forbag dem i ca. 15 min ved 200 grader. (De skal blive let sprøde)

Når pizza-tærter bundene er forbagte, smøres et lag Ajvar på dem og de dekoreres med fyldet.

Bages i ca. 10 min ved 200 grader

 

Pirog (Indbagt tærte) 13. april 2008

Gemt under: Alle opskrifter, Kartofler, Tærter, Veganske opskrifter — Månebarnet @ 6:00 pm

Ingredienser (2 personer)

Vegansk tærtedej

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. god koldpresset rapsolie
  • 1 tsk. havsalt
  • 55 g. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel

Forslag til fyld

  • Kartoffel/gulerod/broccoli/knoldselleri mos
  • Tofu (Evt. marineret eller røget)
  • Helbladet spinat med sojafløde og hvidløg
  • Stegt champignon

Af 1 portion veganer tærtedej bliver 2 store pirogger eller 4 små. Bag dem i en forvarmet ovn i ca. 20-25 min. (Eller til de er blevet sprøde)

Server med en frisk salat til – eller som her: Kikærtesalat med, æble, Nuttolene, ærter, soltørret tomat og agurk.

 

Tofu tærte 26. februar 2008

Gemt under: Alle opskrifter, Kartofler, Tofu, Tærter, Veganske opskrifter — Månebarnet @ 5:43 am

Aka: “Verdens Bedste Tærte” ;)

Ingredienser:

Vegansk tærtedej

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. god koldpresset rapsolie
  • 1 tsk. havsalt
  • 55 g. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel
  • 4-5 broccoli buketter
  • 4-5 små kartofler (fx asparges kartofler)
  • 2 gulerødder
  • 5-6 store champignon
  • ca. 50 g. røget tofu i tern (Købt i “Ganefryd”)
  • 1 stort fed hvidløg
  • 50 g. helbladet spinat (optøet)
  • Sojafløde på gefühl
  • Godt med friskkværnet peber
  • Havsalt eller evt. urtesalt efter smag
  • 1 spsk. sojasauce

Fremgangsmåde:

Start med tærtedejen… (Den er fantastisk nem at lave – Følg blot opskriften) Det er en god idé at bruge en digital vægt så resultatet bliver præcis. Forbag ved 250 g. i 20 min. Husk at prik med mange huller. I mellemtiden forberedes fyldet. Skær kartofler og gulerødder i mindre stykker og kog i 10-15 min i letsaltet vand. Skær tofuen i små tern, broccoli i mindre buketter og champignon i tynde skiver… Start med at stege tofuen i olie på en god varm pande. Tilsæt sojasauce. Derefter broccoli og til sidst champignon.

På dette tidspunkt burde kartofler og gulerødder være tilpas “udkogte” og mases nu med en gaffel. (husk lige at hælde vandet fra først ;) ) Det skal ikke blive til kartoffelmos men skal blot ligne noget nogen har trådt på en del gange… Tilsæt sojafløde, salt og peber. Denne masse blandes nu med de øvrige grøntsager på panden. Tilsæt nu også spinat, presset hvidløg og lidt mere sojafløde hvis der er brug for det…

Nu til det sjove! Det hele skal mases ned i den forholdsvise lille tærteform… Det kan virke umuligt, men bare mas godt til! Tærten skal være kompakt og mættende.

hpim2781blog.jpg

Bag tærten “færdig” i 10-15 min ved 250 grader. Den er jo egenligt færdig da der ikke er noget langsomt æg i som skal stoppe med at være smattet, men den bliver ekstra sprød og brun af det.

Opdatering: Smager formidabel kold dagen efter! (Hvis man da kan lade være med at æde det hele om aftenen)

 

Champignon tærte 12. januar 2008

Gemt under: Alle opskrifter, Kartofler, Tærter, Veganske opskrifter — Månebarnet @ 7:34 pm

Til aftensmad lavede kæresten og jeg (jaaa – team work!) den bedste tærte jeg længe har smagt. Selvfølgelig med den gode gamle veganer tærtebund, men nu med ekstra deliciøst genialt fyld…. (Ligeså vegansk) Her er den:

Ingredienser

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. god koldpresset rapsolie
  • 1 tsk. havsalt
  • 55 g. grahamsmel (vigtig ingrediens!)
  • 90 g. hvedemel

Bland de våde ingredienser, derefter de tørre. Ælt til en nem og elastisk dej som rulles ud med det samme, lægges i et tærtefad, (lille) prikkes med en gaffel og forbages ved 250 grader i ca. 20 min.

Fyld

  • ½ rød peberfrugt i skiver
  • 2-3 broccoli buketter
  • 5-6 champignon i skiver
  • 1 bagekartoffel eller 2 store (melede) kartofler
  • Sojafløde (Kan købes i helsekostforretninger og Føtex)
  • Babyspinat (groft skåret)

Fremgangsmåde

Skræl kartoffel, og kog til mør. Mos let med en gaffel. Steg først broccolien… Tilsæt derefter champignon, peberfrugt og steg dem et par min. Til sidst tilsættes de mosede kartofler, hvidløg og sojafløde (konsistensen skal være let klistret) + salt og peber. Til sidst tilsættes den friske babyspinat, og det hele lægges oven på den forbagte tærtedej. Bag ca. 10 min ved 250 grader. Eller til fyldet er blevet let gyldent. (Server med fx. en råkost salat af revet gulerod, rødbede og æble!)

hpim2427blog.jpg
Best pie ever!