.
Veganere er ligeså forskellige mht. væremåde, værdigrundlag, interesser, alder, etnicitet, uddannelse, politisk orientering, tøjstil osv. som alle andre borgere i et samfund. Kort sagt, veganere er en mangfoldig skare af mennesker, hvilket kun kan inspirere folk i alle aldre og fra alle samfundslag til også at træffe valget! …og der er mange gode grunde til at træffe det. (Læs mere under hvorfor veganer?)
.
De tre primære årsager til at vælge en vegansk livsstil er for at værne om:
- Planeten og miljøet
- Kroppen og sundheden
- Dyrene, deres liv og velfærd
.
Mange nævner alle tre grunde som årsag for deres valg. Men sidstnævnte, at værne om dyrene, deres liv og velfærd, er den primære årsag for de fleste veganere. Ud fra et etisk aspekt deler veganere altså et ønske om ikke at ville bidrage til at der påføres skade, smerte eller at der foregår udnyttelse samt drab på andre sansende væsner. En etisk veganer spiser derfor ikke:
.
- Kød (herunder også fisk og skaldyr)
- Æg og produkter med æg i
- Mælkeprodukter og produkter med mælk i
- Honning og produkter der indeholder honning
.
Derudover køber eller anvender etiske veganere ej heller produkter lavet af dyr der er blevet dræbt eller udnyttet for deres:
.
Det er imidlertid meget forskelligt hvordan veganere vælger at fravælge disse ting. I denne forbindelse kan det være godt at huske på, at veganisme er et ideal hvor du bestræber dig på at leve en mere etisk bevidst livsstil. Rom ikke blev bygget på én dag. Har du derfor et par læderstøvler, en skindpung eller et bælte som du har købt eller fået inden du blev veganer, behøver du ikke at kassere dem dagen efter du har besluttet dig for at blive veganer. For nogle giver det mening at erstatte de animalske ting med veganske med det samme, andre har det bedre med at bruge dem til de er slidt op eller har råd til at købe nye veganske sko eller en dyne med fiberfyld. Dette er helt op til dig, og du skal ikke lade dig tryne af hverken dine medveganere eller altspisende i din omgangskreds, der synes du er inkonsekvent eller dobbeltmoralsk i dit valg.
.
.
.












Nyeste kommentarer