~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Mine bedste madlavningstips 5. januar 2012


.

.

.

Pitaburger

En burger med en god hjemmelavet bolle er super lækker. Men, det er ikke altid hverken tiden eller overskuddet er til det. Så skal man ud at købe udstyret til aftenens byg-selv-burger, er ét af mine aller bedste madtips at skippe de tørre, kedelige luft-burgerboller og i stedet skaffe nogle gode fuldkorns pitabrød til formålet! Brødet mætter på den gode måde og fyldet får lov til at smage igennem idet brødet er tyndt. Pitabrød er derudover også meget billigere end de “rigtige” burgerboller og man kan derfor sagtens afholde et burger-gilde uden at vælte budgettet.

.

.

Hvad har du krydret kartoflerne med?

…spurgte min søster mig en dag hun var besøg. Intet andet end salt! Det er nemlig virkelig vigtigt at der er salt nok i vandet når du koger kartofler. Kom salt i vandet inden du tænder for kogepladen og smag på vandet med en finger. (Det skal smage lidt som havvand) På den måde glemmer du ikke at komme salt i, og du er sikker på at kartoflerne kommer til at smage perfekt! Den samme teknik kan bruges med ris, hvor det efter min mening dog ofte handler om ikke at komme for meget salt i vandet.

.

.

En bønne i blød

Jeg foretrækker helt klart de bønner og kikærter jeg selv koger frem for dem fra dåse som jeg finder alt for bløde. Hvis du har plads i din fryser vil jeg derfor anbefale dig at lægge en større mængde i blød (kikærter samt de fleste bønner skal ligge i blød i mindst 8 timer) og fryse dem ned i mindre portioner af f.eks 200-300 g. Så har du  altid bønner og kikærter klar til kogning. Du kan selvfølgelig også vælge at koge dine bønner og kikærter inden du fryser dem, men husk at farsen til kikærtedeller eller falafler skal være rå inden du steger.

.

.

Byg en salat

En skøn måde at konsumere et måltid på, er ved at den i forvejen er anrettet på tallerkenen. Lav f.eks. en syrlig kartoffelsalat med dild og anret den på en bund af hvidkålsstrimler, læg stegte svampe, kogte linser eller langtidsbagte cherrytomater ovenpå, top den med peberfrugt, ærter og tørristede græskarkerner eller hvad end din fantasi rækker til og dine smagsløg foretrækker!

.

Her består “salaten” af:

    • En bund af babyspinat
    • Krydret perlespelt
    • Stegt blomkål og gulerod i tomat/karrypaste
    • Havreflødestegte porrer og
    • Hvidløg/ingefær marinerede tofustrimler!

(Se hvordan jeg anbefaler stegning af tofu herunder)

.

Når alles tallerkener i familien er anrettet, (børn vil elske at hjælpe med dette) kan I hurtigt hjælpes ad med at få gryder, potter og pander vasket op og sat væk inden I spiser – så I rigtig kan nyde maden og kan slappe helt af i hinandens gode selskab bagefter.

.

.

.

.

.

Den ultimative tofu!

Tricket er at du steger din neutrale tofu godt gylden og derefter vender den i din favorit marinade. En simpel marinade bestående af sojasauce/tamari, lidt vand og revet ingefær er skøn, men prøv også en tyk og virkelig smagfuld marinade af olie, citronsaft, sojasauce/tamari, hvidløg, karry, røget paprika, almindelig paprika, gærflager og salt. Den sprødstegte tofu vil suge marinaden til sig som en svamp og give den meget mere smag end hvis den havde ligget i marinade i timevis, men den vil bevare sin sprødhed. Lad den ligge i marinaden i 10-15 minutter og steg den derefter evt. igen endnu et par minutter hvis du ønsker den endnu mere sprød.

.

.

Den ultimative tofu – pimpet

…skal din tofu være ekstra ekstra lækker, følger du blot fremgangsmåden herover, men tilsætter lidt tahin et par minutter inden du tager tofuen af varmen. Tahinen lægger sig som en sprød panering rundt om tofuen og giver den en nøddeagtig smag. Perfekt til f.eks grillspyd med grøntsager i alle regnbuens farver!

.

.
Åh nej, vi har ingen dressing…

Måske har du glemt at købe sojayoghurt, eller måske var den udsolgt? Du er ikke så meget til en olie/eddike dressing. Hvad gør du…? Du laver den da af tahin i stedet! Tahin kan holde sig nærmest evigt, i modsætning til f.eks en sojayoghurt, så du skal blot sørge for altid at have en stor bøtte i hjemmet. Blend tahinen (jeg foretrækker en flydende lys arabisk til formålet) sammen med citronsaft, koldt vand, hvidløg og salt. Så får du den lækreste cremede, og næsten kridhvide, dressing til dine salater!

.

.

Bang uden brank

En pande lynstegte aubergineskiver er lækre i en hurtig sandwich eller en burger. Lidt salt er rigeligt til krydring af dem, men ønsker du alligevel lidt mere *bang* i dem, er sojasauce eller tamari et godt valg. Desværre har den salte smagsgiver det med at brænde sig fast i panden hurtigere end den giver smag til auberginen! Bland derfor et par spsk. sojasauce/tamari med et par spsk. koldt vand samt evt. lidt citronsaft (syre er herligt til stegte grøntsager) og kom blandingen direkte på panden med aubergineskiverne. Når vandet er fordampet er skiverne perfekt krydrede og dejligt bløde i konsistensen.

.

.

Et køligt tip

Jeg finder meget få ting mere kedelige, end rynkede ærter der har ligget og boblet alt for længe i en gryderet. For at undgå dette, har jeg længe kommet dem i til aller sidst, lige inden jeg har serveret. Som en ekstra bonus køler ærter eller majs fra frost, en måske drøn varm ret som f.eks Chili “Zen” Carne ned, og den er således klar til at blive spist. Ikke mindst hvis der er små munde at mætte om bordet.

.

.

“Nybagt” brød

Sådan gør du:
1) Find dine tørre boller, dine kedelige pitabrød eller et par glemte skiver franskbrød frem.

2) Væd dem godt under koldt vand og giv dem X antal minutter i ovnen eller på brødristeren.

3) Spis dit nybagte-agtige brød. ;-)

.

.

.

 

8 Responses to “Mine bedste madlavningstips”

  1. kirsten pippi Siger:

    Er det en dårlig ide at koge kikærter inden jeg fryser dem ned? :-)

  2. Thea Siger:

    Hvad er det helt præcist det med brødet i munden skulle hjælpe? Ikke at begynde at græde, ikke at spise maden, eller? :-D

    Super dejlig blog. Er inde på den flere gange om dagen!

    • Hej Thea

      Ha ha! Ja, det er for ikke at komme til at græde. Det er faktisk lidt svært at holde munden helt lukket når man står og hygger med at lave mad sammen med nogen. Brødet hjælper én til at huske at holde den helt lukket. Men, jeg tror faktisk også at det “suger” ét eller andet fra luften. Virker, gør det i hvert fald! ;)

      ~Luna/Månebarnet

  3. Ruth Siger:

    Kære Månebarn

    Tak for din dejlige blog! Jeg vil lige spørge dig om du kan anbefale en god neutral tofu (helst ikke en man skal købe på nettet)

    Bedste hilsener
    Ruth

    • cilleg Siger:

      Det kan jeg godt, det håber jeg er okay Månebarn.
      Alpros tofu er rigtig god, jeg har lige købt den i Irma, tror den er ny sortimentet, har i hvert fald ikke set den før.
      Den er mindst lige så god som Urtekrams, og den er meget billigere.

  4. sarag Siger:

    hvor er du skøn Luna dejlige tips, skal helt sikkert prøve det med tofuen knus


Skriv en kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s