Månebarnet

Anmeldelse af Café Smagløs 26. april 2009

Gemt under: (Månens verden), Madanmeldelser, Økologi — Månebarnet @ 10:08 am
Tags:

Cafe Smagløs i Århus har ligget på Klostertorvet 7 siden 1989. Selvom jeg har boet i Århus i 10 år er det først nu jeg er begyndt at kigge nærmere på café miljøet. Første gang jeg besøgte Café Smagløs fik jeg en udmærket øko-brunch til 105 kr. Jeg bad tjeneren om at få skiftet brunchens  kød (røget tror jeg det var) ud med noget andet – uden problemer. Hermed bestod den af: Røget brie. Emmentaler, blødkogt æg, syltede abrikoser, øko-smør, groft rugbrød, thebolle, yoghurt med jordbærcreme og nøddeknas, græsk yoghurt med agurk og solbær marmelade.

Jeg har udover caféens brunch også smagt deres “Manchego Sandwich” to gange. Måden osten var skåret på var anderledes fra den ene til den anden gang. Første gang var osten revet i lækre grove stykker, anden gang var den skåret ultra tyndt og mindede mest af alt om store skiver våd kyllingepålæg, en association man som vegetar ofte ikke ønsker at lave. Kvaliteten af brødet var også forskellig. Når det er sagt vil jeg skynde mig at anbefale de ovnbagte kartofler med Aiöli! Det er sprøde og nye kartofler med lækker hvidløgs dressing.

Indretningen på Café Smagløs lever godt op til sit navn, dette medvirker dog blot at stedet summer af en hyggelig og afslappet atmosfære, og caféen tiltrækker mange forskellige typer mennesker. Dette, og ikke mindst gratis vand, er et stort plus i min bog… :)

Smag ♥ ♥ ♥ ♥

Pris ♥ ♥ ♥ ♥

Betjening ♥ ♥ ♥ ♥

Atmosfære ♥ ♥ ♥ ♥

Vegetarvenlig? ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ = Direkte dårligt (På EGET ansvar)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ = Ringe (Ikke et besøg værdig)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ = Middel (Kvaliteten af maden varierer evt.)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ = Over middel (Kan anbefales)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ = Virkelig god (Jeg vil bo i gå-afstand!)

Hver tirsdag er der i øvrigt “Open mike” på caféen. En erfaren komiker præsenterer nye og ukendte talenter, såvel som mere etablerede navne, der kommer for at prøve nyt materiale af. Arrangementet starter kl. 20.45 og der er gratis entré… Tilmeld dig deres gruppe på Facebook og få en invitation når gruppen opretter “events/begivenheder”.

Besøg Cafe Smagløs’ hjemmeside

Læs flere anmeldelser af cafeen på Mangospot.dk

Gruppen “Open mike på Cafe Smagløs” på Facebook

 

Anmeldelse af Cafe Mo&Fro 5. april 2009

Gemt under: (Månens verden), Madanmeldelser, Morgenmad, Økologi — Månebarnet @ 10:11 am
Tags:

“Mo&Fro” er en hyggelig lille café som ligger i Borggade 16 i Århus C. Her kan du købe morgenmad og frokost. (Deraf navnet MOrgenmad & FROkost) Du kan vælge at spise maden i caféen , eller tage den med på farten. Alt deres mad er hjemmelavet, økologisk og noget af det er tilmed vegetarvenligt. Caféen fungerer også som en mini “helsekost” med udvalgte økologiske varer.

Jeg fik en sandwich med rødbedebøf og persille pesto til 42 kr. hvilket er billigt for økomad med sjæl i. Det var egentlig ikke en rødbedebøf der kom i, men snarere en rødbedepostej. Det gjorde dog bestemt ikke noget da det kun gjorde sandwichen mere saftig og smagen var rigtig lækker. Brødet, som tydeligvis også var hjemmebagt, var smagfuldt og havde lige tilpas bid. Betjeningen var venlig og atmosfæren i caféen var afslappet. Der er ikke en speciel køn udsigt fra café Mo&Fro, men man kan jo vælge at kigge på noget andet end Borggade, fx den hyggelige indretning eller de søde og smilende piger bag disken. ;)

Jeg vil helt klart spise der igen!

Smag ♥ ♥ ♥ ♥

Pris ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Betjening ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Stemning ♥ ♥ ♥ ♥

Vegetarvenlig? ♥ ♥ ♥ ♥

♥ ♥ ♥ ♥ = Direkte dårligt (På EGET ansvar)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ = Ringe (Ikke et besøg værdig)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ = Middel (Kvaliteten af maden varierer evt.)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ = Over middel (Kan anbefales)

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ = Virkelig god (Jeg vil bo i gå-afstand!)

Læs mere om caféen på hjemmesiden Mo&Fro

Læs flere anmeldelser af Caféen på Mangospot.dk

 

Økologisk rosmarin 26. juli 2008

Gemt under: (Månens verden), Grillmad, Krydderi, Økologi — Månebarnet @ 5:23 pm
Tags:

Ja – endnu et indlæg om krydderi. ;)

Jeg har nemlig købt en økologisk tørret rosmarin af mærket “Sonnentor” som er helt fantastisk! Jeg fandt den i helsekosten “Ganefryd” (Klostergade 2 8000 Århus C. ) Jeg vidste slet ikke at der kunne være så stor forskel på et krydderi før jeg smagte denne rosmarin. Der er meget mere smag i, og stykkerne er små og lækre. Pakken er også ret praktisk – et problem jeg synes vi ofte har hjemme hos os. Upraktiske krydderiposer er irriterende!

 

Den økologiske have i Odder 24. juli 2008

Gemt under: (Månens verden) — Månebarnet @ 3:22 pm
Tags:

Efter et lynvisit hos svigerfamilien i Horsens, rundede vi “Den Økologiske Have” i Odder. Der havde jeg aldrig været. Jeg synes det var lidt dyrt at komme ind, (50 kr.) men det var helt sikkert et besøg værd! Her følger en lille billedkavalkade med smukke billeder… :)

Der var masser af sommerfugle, bier, brombasser, kryb og kravl i de mange blomster og krydderurter i haven. Men der skulle tages mange billeder af de små kræ – de ville ikke sidde stille! ;)

Smuk rød bladbede…

Fandtes også i gul… ;)

En morgenfrue – en af mine yndlingsblomster…

Kæmpe tidsel! Flere meter høj.

Hvidløg…

Denne sjove plante hedder “dansk ingefær”. Jeg havde aldrig hørt om eller set den før, så her er lidt google info: Dansk Ingefær er giftig, men giftstoffet forsvinder ved tørring. Dansk Ingefær har en urinlugt, som tiltrækker insekter. Insekterne sætter sig på hylsterbladene og glider ned i “kræmmerhuset”. (Denne plante er allerede blevet bestøvet og har fået frø, så der er intet “kræmmerhus”) Insekterne kan ikke komme ud, på grund af at der er så fedtet. Insekterne dør dog ikke, og når blomsten er bestøvet, slipper den insekterne løs så de kan bestøve en anden blomst.

Den økologiske have havde også dyr. Her klapper jeg den sødeste lille gedebuk ved navn “Fimpe”. Den havde fået sine horn klippet af, det var lidt synd. Den var rigtig mild, men den virkede også lidt træt. Måske var den bare gammel?

Bill… Han lugtede lidt. Åbenbart fordi han tissede i sit eget skæg. Men han var nu en frækkert. ;) Dog havde han en mærkelig udspilet mave! Han så gravid ud. Vi fandt desværre aldrig ud af hvad han fejlede.

Grisene så vi intet til… De lå og gassede den inde i skyggen i deres skur. Jeg havde ellers håbet at jeg kunne komme til at klappe en grissebasse. Men selvom der havde været bare en smule liv i de små tryner, måtte man faktisk slet ikke klappe dem – af frygt for spredning af “svinepest”! Læg mærke til skiltet med spegepølsemaden og teksten: “Grisene må ikke fodres” Nej vel?? Det ville også være lidt klamt og ret morbidt at fodre dem med grisekød!

Dagens store overraskelse! I deres meget hyggelige lille øko butik/café solgte de soja chokoladedrik fra “Provamel”… På køl! 10 point til “Den Økologiske Have”