At spise 100 % vegetarisk er for nogle mennesker ganske enkelt – ikke et ønske. Nogle er nysgerrige og ønsker at udforske livsstilen, men fortsætter alligevel med at spise som de plejer, måske pga. indgroede vaner og bekvemlighed? Frygten for at skille sig ud fra normen, eller at møde modstand fra partnere, venner eller familie kan også være en grund til at vegetarismen i Danmark halter en del bagefter vore europæiske naboer.
I Danmark er kød og mejerikulturen en meget indgroet del af vores identitet, og det er for mange nærmest utænkeligt at kød ikke skulle indgå i kosten. Heldigvis bliver det stadig mere og mere normalt, selv i lille Danmark, at leve som vegetar eller veganer. Vegetariske alternativer på caféer og restauranter bliver mere og mere udbredte, måske pga. efterspørgselen selv blandt ikke-vegetarer? Men én ting er at bestille en rullefalaffel hos den lokale kebabmand eller en sandwich med hummus på en caféen på strøget. Noget andet er selv at skulle i gang med at lave vegetarmad derhjemme. Heldigvis er det slet ikke svært. I mange supermarkeder kan man købe vegetarfærdigretter, og derudover kræver blot lidt inspiration samt masser af nysgerrighed at opdage alle de lækre retter man kan lave for billige og sunde ingredienser. Da jeg selv startede som vegetar blev jeg meget overrasket over hvor mange nye og spændende smagsoplevelser jeg fik, og selv efter 2 år sker det at jeg opdager nye fødevarer eller ingredienser som ikke mindre end revolutionerer min smagsverden. Så min blog er derfor først og fremmest ment som en inspiration til alle, kødspisere samt nystartede vegetarer, der har lyst til at kaste sig ud i det store, sunde og velsmagende grønne køkken.
Nedenfor har jeg forsøgt at samle en liste med nogle af de ingredienser jeg selv bruger i min madlavning samt forslag og inspiration til vegetarisk og vegansk mad. Jeg forsøger ved de fleste produkter at henvise til hvor produkterne eller fødevarerne forhandles…
Hvis du har ønsker om ændringer eller bare har nogle gode idéer eller forslag/tilføjelser til grøn mad er du meget velkommen til at efterlade en kommentar nederst på siden.
|
|
|
|
|
Til aftensmaden
Mad uden kød er meget mere end bare kartofler, gulerødder og bøf med løg – uden bøf. Vil man alligevel holde det lidt tradiotinelt, findes der efterhånden rigtig mange færdiglavede produkter som efterligner køds struktur, smag, og endda udseende. Og sikke et held at det også efterhånden er til at købe her i danmark! Som fx produkter fra “Quarn” eller Hälsans Kök som laver vegetariske færdigretter. Nye vegetarer som skal vænne sig til at spise på en ny og anderledes måde, eller vegetarer som savner smagen af kød men som ikke vil spise det pga. etiske årsager, kan have gavn af disse produkter. I længden er det, præcis ligesom kød, ikke billigt at købe disse produkter. Vi spiser dem hvis vi en dag er dovne og ikke selv gider at forberede og stege vegeburgere, eller hvis retten skal have et ekstra “pift”. Jeg kan specielt godt lide vege Schnitzelerne og sojapølserne fra “Hälsans Kök”. Sidstnævnte er rigtig gode i fx pølsehorn. (Fødevarer som tofu eller de vegetabilske bøffer fra Nutana (som er veganske) minder ikke om kød i hverken smag eller udseende, men er på samme måde med til at gøre hverdagen lidt nemmere.)
|
|
|
|
|
Seitan - Består af hvedegluten og har en konsistens som kød, men smager ikke som kød. Seitan kan ristes på panden med lidt sojasauce, bruges i sammenkogte retter, marineres og grilles på spyd, spises sammen med kartoffelmos osv. Seitan købes i helsekostbutikker, men man kan også lave den selv. Det tager noget tid, men det er sjovt at prøve, og meget billigere end at købe det i helsekosten.
|
|
|
|
|
Tofu - Er lavet på sojabønner og minder lidt om feta i konsistensen. Tofu smager ikke af så meget i sig selv, men den kan købes færdigmarineret eller røget. (Denne variant foretrækker jeg personligt) Man kan også selv marinere den i lidt sojasauce, hvidløg og olie. Den kan bruges til rigtig mange ting. I blød form kan den bruges i desserter (se fx denne super nemme opskrift på vegansk chokolade mousse) eller vegetabilsk “æggekage”. Den kan købes i helsekostbutikker, hos visse etniske grønthandlere og i nogle supermarkeder.
|
|
|
|
|
Tempeh - Er et traditionelt indonesisk produkt, fremstillet af fermenterede sojaspirer. Tempeh er rig på protein, (19,5%) mineraler, jern og kalcium. Anvendes stegt sammen med grønsager, til ris, i pastaretter, eller på pizza. Gluten og kolesterolfri. Den kan købes i nogle helsekostbutikker.
|
|
|
|
|
Falafel - Er små runde kikærtedeller som oprindeligt stammer fra mellemøsten. De spises ofte i pitabrød eller dürum ruller. De smager uden tvivl bedst når de er hjemmelavede, men de kan købes som bland-selv-æsker eller færdiglavede fra “Nutana”. Fås både som almindelig og spicy. Kan købes i rigtig mange supermarkeder.
Nutana – Laver flere forskellige færdiglavede burgere som er nemme lige at tage op af fryseren. Følgende Nutana produkter er alle veganske:
- India Burger
- Mexi Burger
- Selleriburger
- Speltburger
- Speltnuggets

Vegetariske produkter fra Hälsans Kök. (“Vegetarisk Färs” er vegansk) De kan købes i mange helsekostforretninger og Irma.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Til frokosten
Det traditionelle pålæg som hamburgerryg, spegepølse eller leverpostej er hvad vi i Danmark forbinder med “pålæg”. Det kan derfor godt føles en smule uoverskueligt at ændre disse gamle pålægsvaner. Det kræver som alle andre indgroede vaner lidt tid at ændre på. Derudover skal man bare bruge sin gode fantasi…
|
|
|
|
Nuttolene – Fra “Nutana” er lavet af jordnødder og købes på dåse. Den kan skæres i skiver (med en osteskærer bliver skiverne tynde) og bruges som pålæg, skæres i tern og kommes i salat, eller paneres og ristes på panden. (Har et højt indhold af kcal samt fedt pr. 100 g.) Kan købes i helsekostbutikker, Irma og Super Brugsen.
|
|
|
Hummus - Laves på kogte og blendede kikærter tilsæt olivenolie, citronsaft, hvidløg og tahin. Det spises traditionelt som tilbehør sammen med brød om aftenen, men man kan også bruges det som smørrepålæg til madpakken. (Find opskrift på hummus her)
|
|
|
Peanutbutter - Eller jordnøddesmør som det hedder på dansk. Bruges som ingrediens i mange asiatiske retter, men spises især på brød. Da kan konsistensen godt virke noget klistret mod ganen, men spises det sammen med med marmelade eller bananskiver modvirkes dette. Peanutbutter fås både smooth (findelt) eller chunky (med stykker). (Har et højt indhold af kcal samt fedt pr. 100 g.)
|
|
|
Tahin - Eller “sesampasta” minder lidt om peanutbutter/jordnøddesmør i konsistens, men har en dejlig smag af ristede sesamfrø. Den kan bruges som den er som pålæg på brød, eller som en vigtig ingrediens i hummus. På ristet rugbrød sammen med honning eller under et par skriver banan smager tahin fantastisk! Der er stor forskel på kvaliteten af tahin. Jeg synes den bedste er fra Rømers (m. salt) Den er lidt mørkere og fastere i konsistensen end mange af de billige/ringere udgaver man kan købe i arabiske forretninger. (Læs mit indlæg om tahin her) Rig på kalk.
|
|
|
Kartoffel - Kogt aftenen før er fremragende som pålæg. (Og efter min mening stærkt undervurderet) Kog en stor portion kartofler og opbevar dem i en lufttæt boks. Lige til at tage ud og skære i skiver. De kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.
|
|
|
Avocado - Skåret i skiver er sundt og nemt at bruge som pålæg. Avocado er en fed frugt, men den indeholder det sunde fedt – så man skal ikke være bange for at spise masser af den! Kan også blendes til guacamole… (Avocado, lime eller citronsaft, hvidløg, salt og peber)
|
|
|
Bønnedip - er både nemt, billigt, mættende, proteinrigt og lækkert som smørepålæg. Prøv dig frem med forskellige typer bønner såsom butterbeans, kidney bønner, black eye bønner, eller pintobønner. Bønner skal stå i blød længe, og derefter koges. Bland med citronsaft, tahin, (sesam pasta) hvidløg, olivenolie, salt, peber og dine yndlings krydderier. (Se opskrift på butterbean dip her)
|
|
|
Nøddepostej – er altid et hit! Dette er min egen opskrift og jeg plejer at kalde den for “Verdens Bedste Nøddepostej.” Jeg laver den altid med det formål at bruge den som kold tilbehør til aftensmaden eller som koldt pålæg. Juleaften er den desuden en efterhånden obligatorisk del af min menu… (Se opskrift på nøddepostej her)
|
|
|
|
|
Oliventapenade - kan købes på glas mange steder. Den bedste tapenade fås dog ved selv at lave den. Køb nogle gode sorte oliven og blend dem med lidt olivenolie, lidt hvidløg og evt. en smule kapers. Spis tapenaden som den er på brød eller under andet pålæg som fx kartoffel eller tomatskiver. (Se opskrift på oliventapanade her)
|
|
|
Aubergine - Kan skæres i skiver, marineres i olivenolie, sojasauce (evt. lidt hvidløg) og grilles i ovnen. Brug skiverne som pålæg på fx. ristet rugbrød eller som fyld i pitabrød.
|
|
|
Tzatziki - Er en græsk specialitet som består af revet agurk, yoghurt (som også fås i en sojaudegave) citronsaft, hvidløg, salt og peber. Den spises som tilbehør til aften. Man kan dog også, ligesom så meget andet, bruge den som smørrepålæg. Prøv også at brug frisk revet rødbede i stedet for agurk. Farven bliver virkelig flot, og rødbeden mætter bedre end agurken.
|
|
|
Vegansk ost - Kan fås skiveskåret som cheddar og mozzarella fra “Tofutti”. Osten smager forbavsende meget som almindelig ost, især i en hjemmelavet sandwich/burger med dertilhørende fyld. Osten kan købes i de fleste helsekostforretninger, men er desværre lidt dyr. (ca. 33 kr. for 8 skiver)
|
|
|
Frisk frugt – såsom banan, kiwi, melon, mango, jordbær og pære er både sundt pålæg og smager dejligt på ristet brød. Prøv evt. også at mose en banan og bland den med lidt sirup, kanel, nogle nødder, lidt tahin eller ristede sesamfrø.
|
|
|
Frugtpålæg – mætter godt og og indeholder mange fibre. Det kan købes over alt, men man kan selvfølgelig også lave sin egen frugtpålæg af fx figner, dadler, svesker, abrikoser, rosiner, blendede nødder eller kokosmel.
|
|
|
Vegansk mayonaise – Kan købes i helsekostforretninger. (Få evt. din lokale helsekost til at bestille den hjem hvis de ikke har den.) Jeg har rigtig god erfaring med en variant fra “Rice & Rice” baseret på solsikkeolie. Den hedder “Mayorice” og den smager virkelig godt på brød under kold kartoffel eller kikærtefrikadeller, eller som dressing i vegeburgere.
|
|
|
Plantemargarine - Kan nemt erstatte smør på brød men også i desserter. Vær dog opmærksom på at mange plantemargariner, trods navnet, indeholder mælk. Følgende er 100 % vegetabilske:
- “Nutana Plantemargarine” (Kan købes i Føtex)
- “Ama’s Økologisk”
- “Fri Margarine”
|
|
|
|
|
Til den søde tand
Soja dessert - Fra “Provamel”. Der er 4 bæger af 125 g i en pakke. Desserten kan købes i helsekostbutikker med følgende smag:
- Chokolade
- Vanilje
- Karamel
- Mocca
Føtex og Irma sælger en lignende dessert fra mærket “Alpro Soya”, men kun med chokoladesmag.

Havre-is – Fra “Oatly” Fedtfattig is. (Kun omkring 10 g. fedt pr. 100 g.) Kan købes i Irma og Kvickly Xtra, men desværre kun med vaniljesmag. Jeg ved at der findes helt vidunderlige sojais-mærker i udlandet. Se fx denne hjemmeside fra “Turtle Mountain – Purely Decadent” det ville jo være himmelsk hvis man kunne købe deres is herhjemme!
Soja is – Fra “Tofuline” og “Tofutti”. Kan købes i helsekostforretninger, i Kvickly, Irma og Super-Brugsen.
Sorbet is – Er ofte, men ikke altid uden mælk. Spørg eller læs bag på varedeklarationen.
Maltvafler - Økologiske fra Urtekram. Veganske og vidunderlige! En sprød vaffel med tilpas sød maltsirup indeni.
Kondi kager - Kan købes i mange helsekostbutikker og er baseret på havregryn. Min favorit er den med mandel og chokolade. Kagerne er bestemt ikke fedtfattige – men skal der syndes, er kondi kagerne et godt valg!
Chokolade – Indeholder ofte mælk. Nogle chokolader kan endda indeholde E-numre, hvilket meget muligt dækker over en animalsk ingrediens. (Undersøg selv hvilke E-numre der er animalske på denne hjemmeside!) Rigtig mange mørke chokolader er dog veganske. Som fx:
- Superior Extra dark 78 %
- Alle chokolade fra mærket “Plamil”
- Lindt Excellence 70 %
- Green & Black Organic 70 %
- Rittersport Marzipan
- Rittersport Mint
Vingummi Indeholder ofte gelatine kendt herhjemme som “Husblas”. Det fremstilles ud fra sener, knogler og hud, typisk fra svin og køer. Som gelatineringsmiddel kan der bruges pektin i stedet for gelatine. Følgende vingummimærker er alle veganske:
- Jelly bamser ( Fra “Mølle Skovly”)
- Frugtbamser (Fra “Natur Slik”)
Til den salte tand
Lakrids Indeholder ofte gelatine kendt herhjemme som “Husblas”. Det fremstilles ud fra sener, knogler og hud, typisk fra svin og køer. Der findes dog lakrids uden animalsk gelatine. Følgende lakridsmærker er alle veganske:
- Katjes Poter
- Økologisk blød salt lakrids (Fra “Natur Slik”)
- Ægte blød finsk lakrids (Fra “Natur Slik”)
Vegetabilske mælkeprodukter
Der er absolut ingen grund til at købe komælk når der findes så mange forskellige, spændende, sunde og velsmagende alternativer…
Produkterne er bestemt dyrere, men en liter sojamælk kan faktisk godt holde længe hvis den fortrinsvist bliver brugt til at komme i kaffen, på
morgenmadsprodukter eller i havregrøden, og ikke bliver brugt til at slukke tørsten i. Nogle steder kan man købe 10 eller 12 stk. og derved spare
nogle penge. Vegetabilsk mælk står ofte på køl i butikkerne, men behøver ikke være det så længe den er uåbnet. Åbnet kan den holde sig længe i
køleskabet uden at blive dårlig.
|
|
|
Mælk
Økologisk vegetabilsk mælk fra “Naturli” (1 liter)
- Neutral sojamælk
- Chokolade sojamælk
- Sojamælk med calcium, sukker og vanilje
- Rismælk
- Havremælk

|
|
|
Økologisk sojamælk fra “Provamel” (1 liter)
- Neutral
- Med calcium
- Vanilje
- Chokolade

|
|
|
Små økologiske sojadrikke med sugerør fra “Provamel” (250 ml)
- Natural
- Banan
- Jordbær
- Vanilje
- Chokolade

Er bedst iskolde! Kom de små sojadrikke i fryseren ca 1 ½ – 2 timer inden servering. Eller kom isterninger i et glas og hæld sojadrikken over.
|
|
Vegetabilsk fløde
Flødeskum – Fra “Soyatoo” kan købes både som “pisk selv” og på dåse. Fås i helsekostforretninger. Den smager sødere end traditionel flødeskum, men har den helt rigtige konsistens. Derudover er den fattigere på både fedt og kcal i forhold til traditionel flødeskum, og indeholder ingen kolesterol.
Sojafløde fra “Naturli’” Er ligesom varianten fra “Provamel” god i madretter. Fås i Irma, Kvickly X’tra, Bilka, Føtex og i helsekostbutikker. (250 ml)
Havrefløde fra “Oatly” smager meget som sojafløde men er lidt mildere i smagen. Dog er forskellen ikke til at smage når man anvender den i madretter. (250 ml)
Sojafløde (økologisk og biodynamisk) fra “Provamel” smager, lugter og har konsistens næsten som kofløde. Tilsat varme og krydrede retter er der ingen forskel i smag og konsistens. Er perfekt i pastaretter med tomat, i spinat/grønkålsaucer osv. (250 ml)

|
|
|
Vegetabilsk yoghurt (Fra “Alpro Soya”)
- Naturel
- Med vanilje
- Med jordbærsmag
- Med ferskensmag
- Med blåbærsmag

Yoghurten kan spises som den er fx med lidt müesli på, ovenpå frisk frugt eller bruges i kager eller bagværk.
|
|
|
|
|
Stivelsesmidler – alternativer til æg
Agar-agar – er udvundet af alger og kan anvendes som alternativ til husblas. (Fx i mandelmousse)
|
|
|
Arrowroot - er ligeså et stivelsesmiddel. Fintmalet hvidt mel udvundet af tropiske planters rodknolde. Udrøres i lidt vand før brug og bruges især til desserter.
|
|
|
Bagepulver – kan i rigtig mange tilfælde bruges som æggeerstatning. Til pandekagedej eller “Indbagt Aubergine”!
|
|
|
Hørfrøskum - laves på 50 gram hørfrø og ½ liter vand. Kog dem i ca. 5 minutter under omrøring. Hæld igennem en sigte og kasser frøene. Lad hørfrøskummet køle af og opbevar det i en lukket beholder i køleskabet. Den kan holde sig i ca. uge. 35 gram skum erstatter 1 æg.
|
|
|
|
Et “must have” i mit køkken
Nutritional Yeast – Hedder på dansk “B-Vitamin gærflæger” og er inaktivt gær. Det giver en rigtig lækker “oste” smag i fx saucer, pasta eller risretter. Mange af mine opskrifter indeholder denne ingrediens. Som fx vegansk smeltet pizzaost. Det købes i helsekostbutikker. (Få evt. din lokale helsekost til at bestille det hjem til dig hvis de ikke har det.)
|
|
|
Gomasio - Består af ristede og malede sesamfrø. Gomasio kan købes i helsekostbutikker, men det er billigere og meget nemt at lave selv. Gomasio burde ALLE have stående i køkkenskabet. Drys den ovenpå krydrede ris/karry/kokos retter eller linsegryde. Gomasio er meget rig på kalk!
Sojafløde - kan holdes sig i et skab i evigheder, men ikke så længe i køleskabet, mest fordi det smager så skønt i alle mulige sammenkogte gryde/pande retter, i stegte grøntsager eller i saucer. Jeg foretrækker mærket “Provamel” men der er stort set ingen forskel i smag og kvalitet. Desuden er det kun af mærket “Naturli” man har mulighed for at købe når man står ved køledisken i Føtex en sen eftermiddag.
|
|
|
|
|
Røget paprika – Bruger jeg i til alt! Drysset på rugbrødsmadder ovenpå pålæg, i gryderetter, spinat/flødesauce, dip og meget mere. Jeg er vild med den røgede smag! Der findes også røget salt, men vil man virkelig have smagen af røg, bliver resultatet nogle gange for salt. Røget paprika kan købes hos nogle etniske grønthandlere og af mærket Heiberg til 30 kr. i Kvickly samt Irma. (Se indlæg om røget paprika her)
|
|
|

Marmite – Er et gærekstrakt, eller en vegetabilsk boullion, som man enten elsker – eller hader. Personligt elsker jeg det! I England har “Marmite” mange fans. (Se hjemmesiden ”I love Marmite”) Nogle Mr. Bean fans kan måske huske episoden hvor han serverer små stykker grene for sine gæster, dyppet i: Marmite! Jeg har set, men desværre ikke selv smagt det, at man kan købe chips med Marmite smag, og i London findes en hel butik med Marmite produkter! (Se link) Nogle spiser det med en ske direkte fra glasset, eller smører tykke lag af det på ristet brød.
Jeg bruger dog mest Marmite til saucer, supper eller pasta/risretter hvor smagen er noget mere subtil. Som en ekstra lille bonus er Marmite er rig på B-vitaminer, deriblandt vitaminet B-12 som kan være svært for veganere at få dækket. Dog bliver mange af disse selvfølgelig ødelagt hvis produktet bliver opvarmet. Derfor – frem med skeen?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Naturlig personlig pleje/hygiejne
Sæber og shampoo – indeholder ofte animalsk fedt og/eller glycerin. Men der findes rigtig mange alternativer! Urtekram har en serie lavet af vegetabilsk fedt. Den findes i helsekostbutikker og mangesupermarkeder.
|
|
|

DO2 – Er en “mineralkrystal spray”. (Købes i helsekostbutikker og måske Matas) Den er 100 % naturlig, uden parfume,
farvestoffer eller konserveringsmidler. I modsætning til andre anitiperspiranter (som lægger en hinde på huden) tillader
den huden at ånde og komme af med affaldsstoffer. Den virker!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Abrikoskerneolie
Som makeupfjerner: Et par dråber olie på en vatrondel med lidt lunken vand er alt der skal til for at fjerne selv tung makeup, vandfast mascara osv. Olien er 100 % naturlig, uden farvestoffer og parfume, men indeholder masser af E-vitamin. Som en ekstra bonus plejer og styrker den vipperne!
|
|
Til kropspleje: Kan bruges overalt på kroppen. Smør fx kroppen ind inden du skal sove. Gør huden virkelig blød og lækker. Også til tørre læber og negle.
|
|
Til hårpleje: 1 enkelt dråbe (2 dråber hvis håret er langt.) er nok til at gøre tørt og glansløst hår blødt og skinnene. Masser olien ind i håret mens det er vådt og sæt det som du plejer.
|
|
- Kokosolie
Er en rigtig god kur til håret! Brug gerne en god økologisk og koldpresset olie. Lad olien sidde i håret i et par timer og vask det derefter grundigt. (Gerne 2 gange) Håret bliver silkeblødt!
|
|
- En neglefil
Kan gøre underværker for slidte, rillede og matte negle. Køb en neglefil som både har en grov, en fin, og en glansgivende side. Smør neglene ind i abrikoskerneolie bagefter. Neglene kommer til at se lyse og sunde ud, og vil skinne helt uden neglelak!
|
|
- Citron til at lysne håret
Fungerer bedst om sommeren. Pres en citron og bland saften med en kop kold kamillete. Lad det sidde i håret og gå ud i solen. Vask det derefter håret og tilsæt evt. en dråbe abrikoskerneolie, da citronen har en udtørrende effekt på håret.
|
|
- Citron til at lysne negle
Rens neglene med en neglebørste og sid derefter med hænderne i en skål med vand tilsat citronsaft. Neglene bliver pæne og hvide. Husk at smør neglene godt ind bagefter.
|
|
- Citron til at lysne hvidt tøj
Citron og sollys har en blegende effekt på hvidt tøj. Tilsæt citronsaft til dit vasketøj og hæng det til tørre ude i solen.
|
|
- Roll on (D2O)
Den virker! En mineralkrystal spray som er 100 % naturlig, uden parfume, farvestoffer eller konserveringsmidler. Den kan fyldes med vand op til 10 gange, eller til alle krystallerne er opløst. I modsætning til andre anitiperspiranter, som lægger en hinde på huden, tillader den huden at ånde og komme af med affaldsstoffer. Hvis huden ikke kan det, omdanner den stofferne til bakterier, og det er bakterierne der lugter. Fordi det er en spray kan alle i familien bruge den. (Ingen bakterieoverførsel) Mor, far, teenagebørn – eller måske en gæst? Den fylder ikke så meget, og er derfor også nem at have med i tasken.
|
|
|
|
|
Helsekostforretninger er et sandt paradis for veganere! Alt efter hvor stor forretningen er findes der her et hav af veganske produkter, eller ingredienser til hjemmelavede veganske produkter.
|
|
|

Find din nærmeste helsekostforretning her
|
|
Helsekostforretninger i Århus
|
|
“Ganegryd” (Klostergade 2, 8000 Århus C.)
En lille, men hyggelig helsekost som har ligget i hjertet af Århus siden 1983. Ejeren (Claus) er stort set altid at finde i Ganefryd, i gang med ekspedere, bestille varer hjem, eller sætte dem på hylderne. Ganefryd er en vegetarisk helsekostbutik.
|
|
|
“Sundhedkost” (Frederiks Alle 49-51 8000 Århus C.)
Har ligget der siden 1972, (deres historie) og en stor helsekostforretning med et stort udvalg af økoloiske varer, naturkosmetik, kosttilskud og meget mere. De bringer varer ud hver torsdag. Sundhedskost er en vegetarisk helsekostbutik.
|
|
|
“Jordens frugter” (Tordensskjoldsgade 63 8200 Århus N.)
|
|
|
“Helsemin” (M.P. Bruuns Gade 7 8000 Århus C)
Har kun nogle få fødevarer, men derudover kan du få hjælp og vejledning til kosttilskud, cremer og meget mere…
|
|
|
“Ren kost” (Jægergårdsgade 45 8000 Århus C)
(deres historie) En stor butik med rigtig mange spændende og anderledes fødevarer. De sælger mange af de samme produkter som i de øvrige helsekostforretninger, men her er det også til at finde fødevarer og produkter som ikke kan findes andre steder, samt et stort udvalg af økologiske frugter og grøntsager. Ren kost er ikke vegetarisk, da de sælger (økologisk og frilands) kød fra frost.
|
|
|

Hej!
Da jeg for nyligt har taget valget at lægge min kost om til veganer, har jeg haft stor glæde af din hjemmeside. Jeg er blevet lykkelig af at opdage, alle de gode soja-produkter der findes, det gør at man ikke føler man mangler de før velbrugte mælkeprodukter. Nu har jeg (desværre?) lige læst en artikkel på nettet, hvor der påstås, at soja faktisk er hamrende usundt!!? Jeg har tilladt mig, at kopiere et udsnit af teksten, den kommer her:
“Soja er desværre endnu en misforstået og usund fødevare, som mange stadig tror, er sundt. Det meste soja på markedet er GMO-soja (genmodificeret), og uheldigvis kan soja, medmindre den er fermenteret, tilføre dig ubehagelige mængder af kvindelige hormoner. I virkeligheden svarer det til at give børn p-piller, hvis de får soja i forskellige former. Børn,som spiser meget soja, får derigennem østrogen i en mængde, der svarer til 5 p-piller om dagen.
Ja, det er chokerende. Soja er ikke den sunde fødevare, som den bliver opreklameret til at være. Soja er meget billig at fremstille, og da det er meget profitabelt, ja så annonceres der meget for det. Så undgå så vidt muligt at spise soja (findes i mange produkter), med mindre den er fermenteret, og spis den så kun i små mængder, som japanerne gør.” ( artikkel findes på Alun.dk)
Er det nogen, der har viden om der er hold i denne påstand?
Det ville gøre mig (og sikkert mange andre) ret ked af at finde ud af at det passer, men hvis det gør, så vil det da være ret vigtigt at finde ud af, så alle os veganere ikke bliver ved med at fylde os med mad vi tror er supersund, men som i virkeligheden er gift..
Mvh Magdalene
Hej Magdalene
Dejligt at høre at du har glæde af min blog!
Jeg er også selv stor fan af diverse sojaprodukter, men har ligesom du hørt og læst forskellige steder at det er ganske usundt. Jeg tænker nu, at ligesom med indtag af så mange andre fødevarer – er det aldrig godt at overdrive. Jeg drikker ikke sojamælk i spandevis, men kommer en smule i min smoothie eller grød om morgenen. Tofu er dyrt og det er derfor heller ikke ofte det kommer på middagsbordet.
Jeg er endnu ikke blevet overbevidst om at soja er så skadeligt som nogle hævder at det er. En af årsagerne til dette er, at der (specielt på Internettet), findes utroligt meget forkert information – og denne forkerte information har en tendens til at blive gyldig sandhed for mange mennesker. Jeg var inde på den hjemmeside dit citat kom fra. Jeg kunne ikke finde artiklen, men jeg fandt en lignende artikel om soja.
http://www.alun.dk/helse-myter-sandheder-soya.asp
Nederst på siden fandt jeg den kilde de forskellige ”myter og sandheder” kom fra.
http://www.westonaprice.org
En hjemmeside der meget åbenlyst forsøger at få både kød og mælk til at fremstå som noget sundt og naturligt, og som stiller spørgsmålstegn ved både vegetarers kost og argumentationerne for denne kost.
Hvis du ikke er kender til forummet vegetarkontakt.dk allerede vil jeg lige anbefale det til dig. Linket nedenunder er til en tråd derinde hvor netop denne artikel bliver diskuteret.
http://vegetarkontakt.dk/?-faren-ved-soya=3922
Jeg håber det var svar nok – ellers må du endelig skrive igen.
Hilsen Månebarnet
Super fed side du har lavet her…
Jeg vil rigtig gerne være vegetar, men har virkelig manglet især ideer til pålæg :O)
Hej Marie
Tak skal du ha’.
Dejligt at du kan bruge min side med forslag til vege-mad. Det er præcis derfor jeg har lavet den.
Hvis du mangler mere inspiration til vegetarmad, eller til hvordan man i det hele taget bliver vegetar vil jeg anbefale at du opretter dig på vegetarkontakt.dk. Du behøver ikke allerede at være vegetar for at oprette dig. Jeg er selv derinde, og synes det er et rigtig godt og rart forum at færdes i.
Mvh Luna/Månebarnet
Hej – tak for spændende tips.
Skulle man være helt grøn og holistisk skulle al maden naturligvis laves af naturlige, lokale ingredienser. Der er et stort økologisk problem med transport og emballage, glas, pap tryksværte etc etc. – men jeg syns heller ikke det er nemt – især når de smagsløg hele tiden skal tilfredsstilles
Jens Peter
Hej Jens
Tak for din kommentar.
Vi er bestemt underlagt vore smagsløg i vores moderne samfund. Fx i form af køb af frugt og grønt uden for sæsonen. Heldigvis er der da også meget man kan gøre for at gå imod den forbrug-og-smid-væk fest vi alle er mere eller mindre deltagende i.
Mvh Månebarnet