~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Labre linse lunser 8. februar 2011


.

Dette er frikadellerne til alle vegetarer og veganere der gerne vil overbevise deres omgangskreds om at vegansk mad er lækkert! …dette er også frikadellerne til alle der får vegetarer eller veganere på besøg og gerne vil gøre et godt indtryk, eller måske endda brillere med deres superbe madlavningsevner inden for linsefrikadeller, som ingen vidste de havde. ;)

.

Ingredienser (til ca. 10-12 store deller)

  • 2 dl røde splitlinser*
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl. havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl vand
  • 1/4 dl olie
  • 2 finthakkede løg
  • 1 -2 tsk. salt
  • 3 tsk. karry
  • 3 tsk. paprika
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 tsk. garam masala
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 lille spsk. sojasauce
  • Godt med peber!

* Kan også med fordel laves med grønne linser (gerne små Le Puy linser), husk blot at kogetiden da er lidt længere.

.

Fremgangsmåde

Kog linserne ved svag varme i 3 dl vand med 1 tsk salt i 7-8 min. Der må gerne være lidt bid i dem. Hæld evt. overskydende vand fra og kom dem i en skål. Blend (eller hak) græskarkernerne og tilsæt disse. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, og lad linsefarsen hvile 5-10 min inden de formes til små lækre dunse-lunser på en varm pande. De skal kun vendes én gang og er nemme at stege.

Gode med fx. en kartoffelsalat til, i pitabrød, i ruller eller som pålæg dagen efter! :)

.

.

.

.

 

33 Responses to “Labre linse lunser”

  1. Mischa Siger:

    Uha, det ser godt ud – det må ABSOLUT prøves.

  2. madogvin Siger:

    Lækkert alternativ til falafel!

  3. Kilroy Siger:

    Os grønttosser kan jo tonse vegedeller sammen af masser af gode ting, men disse ser slubrelækre ud…..:mums*.
    Gode vegedeller er sgu svære at overgå….kunne guffe dem dagligt ;)

  4. Hvor er de fine – jeg tror jeg skal se om jeg kan lokke dem i kæresten på et tidspunkt :-)

    Mange hilsner
    Birthe

  5. Nina Siger:

    Hvor er de pæne!

  6. Anna Siger:

    Prøvede opskriften lørdag aften, hvilket blev en kæmpe succes. De er vildt nemme at lave, ingredienser man næsten altid har i sit køkken og så smager de endda super godt kolde dagen efter.

    Anbefales at lave prøver dem :)

  7. Nanna Banana Siger:

    De er virkelig lækre, og det er super nemt at smide alle ingredienser i en foodprocessor – bom klar!
    Jeg plejer (fordi min kæreste har allergi) at bytte hvedemelet ud med rugmel, kartoffelmel eller noget helt andet – så det kan også sagtens være en opskrift for folk med glutenallergi :)

  8. Rose Siger:

    Det ser VILDT godt ud! Det minder mig lidt om fallafel, og det skal bare prøves:)

  9. Thirajane Siger:

    Ser super lækkert ud – dem glæder jeg mig til at prøve :-D TAK!!

  10. Jonas Siger:

    Hej
    Har over de sidste par måneder skiftet min normale kost ud med veganer kost, da er blevet bevidst om samvittighed iforhold til dyrs forhold og mit ubehag ved at spise levende væsner. Jeg lavede disse Deller igår og nød dem :D . Kort spørgsmål; Hvor lang tid kan de mon holde sig i køleskabet?
    Jeg håber du Luna for tid til at læse denne kommentar da jeg søger råd om protein rig vegan kost, der samtidig er fattig på fedt og kulhydrater, altså en vegansk kost med samme protein, fedt og protein indhold som eksempelvis kylling.

    Med hilsen
    en facinerende gæst der er glad for din blog og virkelig har ladet sig inspirere

    • Hej Jonas :)

      Hvor er det dejligt at høre om dit sunde og kærlige valg. Stor respekt herfra!

      Dellerne kan holde sig i hvert fald 4-5 dage i køleskabet, og hvis de opbevares rigtigt, dvs. i den rette temperatur og i en lufttæt beholder, kan de godt holde sig længere. De vil selvfølgelig efterhånden blive lidt kedeligere end hvis de var nystegte, men da der ikke er noget animalsk i dem, vil holdbarheden vare længere. De kan imidlertid sagtens fryses og varmes/lunes efter behov uden at det har betydelig betydning for deres kvalitet. :)

      Hilsen Luna/Månebarnet
      …som nyder at glade og fascinerede gæster lader sig inspirere på hendes blog ;)

      • Jonas Siger:

        Hej Luna/Månebarnet :D
        Super dejligt du har svaret så hurtigt :D .. Det lyder jo perfect at de kan holde sig en lille uges tid. Luna Jeg har søgt efter en ingrediens der kunne være et godt protein supplement samtidig med, at det indeholder en lav fedt og lav kulhydrat procent. Indtil videre er jeg søgende :) , da eksempelvis bønner for en betydelig større masse efter de har lagt i blød og man derfor skal konsumere en noget større portion.
        Fedt du promovere international vegatardag, det har ihvertfald fanget min interesse :D ..
        Take care

        • Hej igen Jonas.

          Jeg tænker på om du mon er i gang med at tabe dig, eller træner meget? Jeg tænker ikke selv meget over proteiner, men mere på mæthed og at spise varieret. Jeg har ikke umiddelbart et svar på dit spørgsmål, men jeg vil anbefale dig at kigge på denne side hvor du kan se en oversigt over de fødevarer med mest protein i.

          Alt godt!
          ~Luna/Månebarnet

  11. Liza Siger:

    De ser bare super nammenam ud, farsen ligger pt. i en skål på bordet men jeg febrilsk leder efter en hvidløgspresser. Glæder mig sådan til at smage dem!

  12. Sandy Siger:

    De er rigtig gode :-) Ønsker man nogle mere “neutrale” linse lunser, så kan man erstatte de mange spændende krydderier med boullion, aromat, grillkrydderier o.l.

  13. Anne Siger:

    Mums.. De ser super lækre ud! Har overvejet at lave dem snart til aftensmad, men min storebror kan ikke tåle græskarkerner (og en del andre kerner/frø), tror du man kan undlade dem, eller erstatte med dem noget andet – evt.hvad..? :)

  14. Marlene Siger:

    Har lige lavet dellerne her.. hvor er de bare gode (: Jeg havde ikke lige græskarkerner, så brugte bare solsikkekerner i stedet, det fungerer fint,
    kram herfra. (:

    Ps: hvor køber du garam masala?

    • Ja, stort set alle frø og kerner kan bruges i stedet for. Godt du fandt ud af at bruge solsikkekernerne. :)

      Jeg køber garam masala hos grønthandlere, der har de det altid.

      Venligst
      ~Luna/Månebarnet

  15. [...] Det her må være vores yndlingsdeller. De smager bare… mums! Jeg har omskrevet opskriften en smule, da dellerne ellers bliver for stærke til vores børn, men der er stadig masser af spicy smag i. Samtidig har jeg ganget opskriften op, så den passer til storfamilien og ønsket om deller til madpakkerne de efterfølgende dage. Hvis du vil prøve den ægte varer, kan du finde den her. [...]

  16. Julie Siger:

    Hej Luna
    Jeg har i mange år fundet lækre opskrifter på din blog og beriget den lille familie med lækker mad. Tak for det! 😊
    Jeg vil lige høre dig, om man kan erstatte løgpulveret med almindelige, friske løg?
    Mvh. Julie

  17. [...] dag vil jeg stege linsedeller à la Luna og skære et rugbrød i skiver. Så skulle jeg vist kunne klare de første uger på studiet efter [...]

  18. Deborah Siger:

    Endnu en til “to-do-listen” – det bliver en af dagene. Jeg går ud fra, de ganske udemærket kan fryses også?

  19. [...] til aften, havde jeg en plan om aftensmad og det involverede to nye opskrifter. En var Luna’s Labre Linse Lunser og en anden var Plat du Jour’s Hvidkålssalat. Så langt så [...]

  20. FiberHUSK Siger:

    [...] laver sommetider disse, eller variationer over samme: Labre linse lunser | ~Månebarnet~ I stedet for mel bruger jeg så et par spsk husk rørt ud i vand, eller smider fibrene direkte i, [...]

  21. Rune Siger:

    De er vildt gode. En dag jeg ikke havde græskarkerne, puttede jeg i stedet lidt grillede artiskokker og soltørrede tomater i. Det var også fremragende.

  22. Michael Siger:

    De ser jo kanon gode ud, så det er nu prøvet af. Jeg synes dog, at de har en meget melet smag, dem jeg har fået lavet. Hvad kan jeg have gjort galt/gøre anderledes? Jeg gætter på, at det er linserne, der giver denne smag. Hjælper det at koge dem længere/kortere tid, eller er det bare sådan, de smager?
    Ellers tak for en super opskrift :)

    • Hej Michael

      Hmm, ja linser har jo en lidt melet konsistens, som nogle lige skal vænne sig til. Men umiddelbart gætter jeg på at du har kogt linser en anelse for længe.

      Mvh Luna


Skriv en kommentar!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s