Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Crash Hot Potatoes

2 kommentarer


Denne enkle men geniale opskrift har jeg fra den skønne madblog VeganYumYum. Jeg har lavet dem utallige gange, både som hyggeaftensmad for to, til fællesspisninger for mange og på caféen til endnu flere! De er både billige og nemme at lave, og så er de lækre.

Ingredienser (til 4 personer)

  • 8 store kartofler
  • Havsalt
  • Røget paprika
  • Frisk eller tørret rosmarin

Fremgangsmåde

Skrub kartoflerne med en svamp eller lignende. Det er vigtigt at skrællen bliver på kartoflerne til denne opskrift. Kog dem møre, hæld vandet fra og lad dem dampe af til skrællen bliver tør og let rynket. Læg dem derefter på en bageplade med bagepapir. Nu skal der crashes! Brug din håndflade til først at give dem et godt tryk hvorefter du drejer kartoflen et par gange med yderligere et par tryk. En smule af kartoflen må gerne være synlig under skrællen så den får en grov struktur. Drys med havsalt, røget paprika og rosmarin, og bag dem højt i ovnen ved 200 (varmluft) grader i 15-20 minutter til de syder og er sprøde!

Server de sprøde “smadrede kartofler” sammen med en f.eks farvestrålende salat, et par veggiedeller og min veganske ostesauce.

2 thoughts on “Crash Hot Potatoes

  1. TAK for dit smukke livgivende arbejde ❤

    Like

  2. Pingback: Kartoffelspagetti + lynkartofler på 10 minutter (glutenfri) | PlantePusherne

Skriv en kommentar!