~Månebarnet~

…mad med medfølelse!

Fredsfisk! 19. januar 2012

.

For ca. et år siden bloggede jeg om Fake Fiskefillet her på Månebarnet. Dengang bestod “fisken” af Nuttolene, som er et produkt lavet af jordnødder. En rigtig nem og lækker ret som jeg slet ikke har fået lavet nok gange siden. Da jeg imidlertid senere på året stødte på denne opskrift på en anden blog, en såkaldt “krigsfisk” (er der i øvrigt nogen der ved hvorfor de bliver kaldt dette?), blev jeg endnu engang tændt på idéen om at veganisere en ret som mange, inklusiv jeg selv, holdte af dengang de spiste kød.

Inspireret af en læser som fortalte mig de i hendes familie spiste “bortfløjet and” på Mortens Aften, er denne opskrift ikke kommet til at hedde noget med fake eller falsk, men derimod dét jeg nu for en del år siden erklærede overfor dyr, også fisk. Fred…

.

.

Ingredienser (til 4 personer)

  • 300 g. store pastinakker
  • 2 dl. *kikærtemel
  • 2  – 2 ½ dl. plantemælk
  • ½ tsk. karry
  • 1 knivdspids røget paprika
  • 1 tsk. almindelig paprika
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. havsalt
  • Friskkværnet peber
  • Rasp til panering

*Købes i helsekostbutikker eller hos grønthandlere

.

Fremgangsmåde

Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs. Endestykkerne vil selvklart ikke blive så lange. Det gør ikke noget, de smager godt alligevel, og når du skal til at stege fileterne, vil du glæde sig over at kunne lege Tetrix med de mindre stykker på panden. ;)

I den oprindelige opskrift skal pastinakskiverne blancheres i bouillonvand, men jeg har i stedet valgt at stege dem inden paneringen. Det tager ikke så lang tid, og den delikate, nærmest cremede, nøddesmag af pastinak træder bedre i karakter på denne måde.

Mens skiverne steges gyldne i lidt olie, forbereder du dejen de skal dyppes i, inden de vendes i rasp.

Dejen er ganske simpelt! Bland kikærtemel, plantemælk og alle krydderierne, og sæt dejen til side. (Den skal være tyk som en pandekagedej) Jeg har valgt at bruge kikærtemel fremfor hvedemel, som i den oprindelige opskrift, da jeg synes det giver en fantastisk smag. Desuden kan denne ret nemt laves helt glutenfri ved f.eks at vende pastinakskiverne i kikærtemel eller sesamfrø efter de er dyppet i kikærtedejen.

Når pastinakskiverne er bløde når du stikker en gaffel i dem, tages de af varmen og køler let af.

Dyp de stegte pastinakskiver i kikærtedejen, og vend dem derefter i rasp. Steg dem sprøde i olivenolie ved god varme. De er ganske hurtigt færdige! Drys dem med lidt havsalt på begge sider mens de endnu er lune.

.

.

Serveringsforslag!

Spis fredsfiskene lun sammen med kogte kartofler, persille/grønkålssauce og et par drueagurker eller gem dem til dagen efter og server dem på groft kernerugbrød med f.eks *vegansk remoulade , tomatskiver, agurkeskiver, løgringe og lucernespirer!

.

*Vegansk remoulade (Piccalily) kan købes af mærket Cervera i Føtex. Bland det evt. op med vegansk mayonnaise eller sojayoghurt.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

17 Responses to “Fredsfisk!”

  1. Rikke Siger:

    Det hedder krigs fisk fordi det bl.a blev lavet under 2. Verdens krig som erstatning på den “rigtige” varer :)

    Rikke

    • Tak for forklaringen Rikke. :)
      Der er andre der fortæller det samme, så det må bestemt være derfor.

      ~Luna/Månebarnet

  2. Inge Siger:

    Hej Luna

    Navnet “krigsfisk” fik retten under 2. verdenskrig, da det var svært at skaffe kød og fisk p.g.a rationering. Derfor blev der lavet en del vegetariske retter som erstatning. De panerede pastinakker blev ofte først vendt i en blanding af mel og vand (i mangel af æg)og derefter i rasp. Min mor kaldte ogsaa denne ret for panerede torskehaler.

    Venlig hilsen
    Inge

    • Hej Inge

      Tak for forklaringen! Det giver meget god mening.
      Det er sjovt at høre at retten faktisk ofte var veganske. Under krigen ud af nød, i dag – for at skabe fred. ;)

      Venligst
      ~Luna/Månebarnet

  3. CZ Siger:

    Mht. navnet, så skriver vegandy i denne tråd, at de bliver kaldt krigsfileter fordi de blev spist under krigen, når man ikke havde råd til fisk: http://www.vegetarkontakt.dk/?-soeger-desperat-opskriften-paa-remoulade-fra-julefesten=99942
    Det lyder på mig som en meget rimelig forklaring :)

    • Tak CZ!
      Det er vist den mest sandsynlige forklaring ja. :)

      Venlig hilsen
      ~Luna/Månebarnet

  4. Så spennende! Dette må jeg bare prøve å lage!! :)

    • Ja, det må du da! …og evt. blogge om det bagefter? Det er jo en genial ret. :)

  5. Marlene Siger:

    Hej Luna (:
    Mig og min kæreste har tænkt os at vi skal have fredsfisk i morgen (: skal lige høre, er det nemt at få paneringen til at hænge på? og anbefaler du at panden skal være meget varm eller middel når man steger dem??
    Tak for en dejlig blog (:

    • Hej Marlene

      Ja, det er meget nemt for paneringen at hænge fast. Jeg havde faktisk lavet dejen en anelse for tynd da jeg lavede disse, hvilket jeg opdagede da jeg skulle dyppe dem i rasp, men det hele hang bare så godt sammen – også da de røg på panden – så jeg gad slet ikke komme lidt mere kikærtemel i.

      Du kan godt begynde at glæde dig til at gufle dem med kæresten! :D

      ~Luna/Månebarnet

  6. Adele Siger:

    Dette så kjempegodt ut! Gleder meg til å prøve :) Jeg liker så godt at mman kan lage veganske varianter av tradisjonell animalsk mat. Ofte enda bedre og mye sunnere.

  7. Robert Siger:

    min tidligere nabo, som snart nærmer sig de 90, har fortalt mig, at de under krigen fik noget, som blev kaldt Forloren Torsk; det var netop lavet af pastinakker…

    • Hej Robert

      Ja, det lyder helt rigtigt. Gad vide hvad man ellers lavede vegetarisk/vegansk under krigen. Kunne være et sjovt lille tema at dykke ned i. :)

      ~Luna/Månebarnet

  8. Nathan Siger:

    Hej Luna, jeg har lige lavet denne ret til familien, og den blev fortæret med stor fornøjelse, både af min kone og mig, som er altædere, og af vores veganske datter Monica. Vi holdt tingene simple, og jeg lavede blot pommes frites (ikke frosne, jeg bruger rigtige kartofler til den slags :-) ) og serverede “fisken” med remoulade, ketchup og vegansk mayonaisse. Der blev nogle stykker tilovers, som Monica kan prøve som kold pålæg i morgen. Det er en dejlig nem opskrift, som jeg helt sikkert vil bruge igen!

    • Hej Nathan!

      Hvor er det skønt at høre. :) Ja, jeg har også kun fået dem hvor resten af maden har været ret simpel. Det er virkelig lækkert. Næste gang du laver dem må du hellere lave nok til at du også kan smage dem dagen efter på et stykke brød!

      Håber I har det godt<3

      ~Luna

  9. Anna-Vera Siger:

    Kære Luna,

    har du også en god opskrift på grønkålssauce? Det tror jeg ville være lige sagen for os herhjemme. :)

    Tak!

    ~Anna-Vera

    • Hej Anna-Vera (Smukt navn!)

      Det har jeg desværre ikke endnu, men det er helt sikkert en opskrift jeg skal have tilføjet inden for den nærmeste fremtid. Jeg ved dog at det bliver en opbagt sauce af margarine, mel og måske vandet fra kogt knoldselleri, hvidkål, blomkål eller lignende. Det giver en virkelig lækker smag. …og så masser af muskatnød, lidt citronsaft, gærflager samt salt og peber. Så er den hjemme! ;)

      Venligst
      ~Luna/Månebarnet


Skriv en kommentar!

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s